Kontaktinformation
Kommentarer, rettelser, opdateringer m.v. til siderne er meget velkomne. Send e-mail til: Adressen er vist som et GIF-billede for at undgå spam. I tekst lyder den: dkscan2 snabela dkscan punktum dk. Siderne vedligeholdes af Per H. Nielsen Facebook: http://www.facebook.dk/dkscan
Online
Gæster: 38, Medlemmer: 1 ... Lasse O på side usersettings.phpflest nogensinde online: 574 (Medlemmer: 0, Gæster: 574) den 18 aug : 16:24 Medlemmer: 2556 Nyeste medlem: Dk6100
| Dansk Scanner FAQ
Dansk Scanner FAQ
Dansk Scanner FAQ
Sidst revideret: 6-juli-2020
Denne FAQ indeholder svarene på en række ofte forekommende spørgsmål omkring
scannere og brugen af dem.
FAQ'en vedligeholdes til stadighed, så hvis du har kommentarer, rettelser,
tilføjelser eller andet, så skriv gerne en email. Adressen finder du på http://www.dkscan.dk.
Indhold
1. Generelt
- 1.1 Hvad er en scanner?
- 1.2 Findes der nogen bøger om scannere?
1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre
scannerbrugere?
2. Aflytning
- 2.1 Hvad kan man aflytte?
2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner?
2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner?
2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere?
- 2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA?
2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler?
2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE?
3. Lovgivning
- 3.1 Hvad må man aflytte?
3.2 Er der nogen regler man skal overholde?
3.3 Må man opsætte en server på nettet, der
videresender lyd fra en scanner?
3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet?
4. Anskaffelse af scanner
- 4.1 Hvor kan man købe scannere?
4.2 Hvad koster en scanner?
4.3 Hvilken scanner kan anbefales?
4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner?
4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden
speciel tilladelse?
4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på
scannere?
4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste
følsomhed?
4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel?
4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme
en alm. radio om?
5. Antenner
- 5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig?
5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales?
5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales?
- 5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales?
5.5 Kan man selv bygge en antenne?
- 5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til
scannerbrug?
5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin
scanner?
5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge?
5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik?
5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel
?
5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke
særlig godt ?
5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en
antenneforstærker ?
5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner
på samme tid?
6. Radioteknik
- 6.1 Hvad er spejlfrekvenser?
6.2 Hvad er CTCSS?
6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal?
6.4 Hvad betyder simplex og duplex?
6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM?
6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem?
7. Brug af scanner
- 7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner?
7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller
håndradioer?
7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner?
7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i
husets andre rum?
7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler,
men mange frekvenser er angivet med 4.
7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der
indtastes?
7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når
man er væk?
7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner?
7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner?
7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner?
8. Frekvenser
- 8.1 Hvor finder man interessante frekvenser?
8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er)
firmaet XXX benytter ?
8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en
mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen?
8.4 Hvad er Close Call
9. Scanner og PC
- 9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin
scanner?
9.2 Findes der et godt program til at holde styr på
frekvenser ?
10. Politiet
- 10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem?
10.2 Findes der udstyr til afkryptering af politiets
radio
1. Generelt
1.1 Hvad er en scanner?
- En scanner er en radiomodtager, som er i stand til at gennemløbe et antal
radiofrekvenser og aflytte, hvad der måtte forekomme af radiokommunikation på disse.
Dette sker i praksis ved at den stopper på en frekvens, hvis denne er aktiv, og først
søger videre, når aktiviteten slutter.
-
- Normalt kan en scanner arbejde på to måder: Søgning og scanning. Ved søgning
gennemløbes hele båndet mellem to forud valgte frekvenser. Ved scanning gennemløbes et
antal indprogrammerede frekvenser.
-
1.2 Findes der nogen bøger om scannere?
- På dansk findes "Bogen om Radioscannere" af Per H. Nielsen. Den er udsolgt
fra forlaget og kan derfor ikke længere skaffes gennem boghandelen. Den kan muligvis
lånes på biolioteket. Da bogen har mange år på bagen er informationerne for en stor
dels vedkommende kun af historisk interesse.
-
1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere?
- På Internettet findes en række fora for scannerbrugere, hvor man kan stille
spørgsmål og udveksle erfaringer. I Danmark findes følgende, hvor det dog kun er
førstnævnte, der endnu er aktiv i praksis:
2. Aflytning
2.1 Hvad kan man aflytte?
- I princippet kan man aflytte radiokommunikation, der ikke er krypteret. Tendensen har
dog været, at rigtig mange er skiftet til enten mobiltelefoner eller til digitale
systemer, som ikke umiddelbart kan aflyttes. Politi, brandvæsen og ambulancer kan
således ikke længere aflyttes. Ligeledes anvender stort set alle taxi-selskaber
efterhånden datakommunikation og også en del busselskaber og togradio er det ikke
længere muligt at aflytte.
- Noget af det, man stadig kan aflytte, er f.eks. amatørradio, fly (civile og militære),
erhvervsradio, maritim radio, diverse transportselskaber, visse vagtselskaber mv.
-
2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner?
- Nej. I Danmark anvendes nu udelukkende digital mobiltelefoni, som anvender nogle
teknikker, som scannere slet ikke er konstrueret til at håndtere. Trafikken er endvidere
krypteret, så dagens scannere har absolut ingen mulighed for at aflytte samtalerne. Der
ses undertiden ubekræftede og yderst tvivlsomme rygter om mulighed for at modtage f.eks.
digitale GSM signaler. Problemet er bare, at uden de rigtige krypteringsnøgler kan man
intet aflytte. Teknisk set skifter krypteringsnøglerne for hver eneste samtale, og disse
dannes ud fra oplysninger, der kun findes på SIM-kortet i telefonen og hos udbyderen.
-
- I de lande, der har forbud mod kryptering, vil det med specialudstyr være muligt at
aflytte samtalerne.
2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner?
- Ved trådløse telefoner forstås apparater, der gør det muligt at anvende ens
fastnetlinje trådløst. Man kan i princippet aflytte de gamle analoge modeller.
Nyere trådløse telefoner er baseret på DECT standarden, som er digital og som ikke kan
aflyttes med eksisterende udstyr. Der sælges ikke længere trådløse telefoner efter den
gamle analoge standard, og fra 1/1-2011 blev det ulovligt at anvende disse. Da brugen af
fastnet endvidere er på hastig retur er der næppe meget at lytte til.
- Det er ifølge Straffeloven forbudt at aflytte telefonsamtaler.
2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere?
- For at lytte deres kommunikation med Joint RCC i Århus (Rescue Coordination Centre)
skal scanneren dække kortbølge, mere specifikt området 2 - 7 MHz, samt kunne modtage
USB. Eksempler på scannere, der kan dette er AOR AR8000, AOR AR8200, Alinco DJ-X2000 og
Yupiteru MVT-7100. Ingen af Unidens scannere dækker dette område. Frekvenserne, der
anvendes, kan findes på http://www.dkscan.dk/flymil.htm.
Den almindelige flykommunikation fra helikoptrene finder sted på de normale civile og
militære flyfrekvenser. Derudover er helikoptrene udstyret med radioer til maritim VHF
som kan aflyttes på normal vis.
- Redningshelikoptrenes kommunikation med det øvrige beredskab sker via SINE, og kan
derfor ikke aflyttes..
2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA?
- SINE (SIkkerhedsNEttet) er navnet på beredskabets fælles radiosystem som er baseret
på teknologien TETRA (TErrestrial Trunked RAdio), som er en standard for digital
kommunikationsradio. Der findes enkelte scannere, der kan aflytte TETRA. Kommunikation på
SINE-netværket for politi og beredskab er krypteret og derfor umulig at aflytte selv med
en TETRA-scanner.
Ukrypteret TETRA kan ud over med enkelte scannere aflyttes med SDR (Software Defined
Radio), som i princippet går ud på, at man anvender en relativt billig USB-dongle og en
pc. Se nærmere på: https://www.rtl-sdr.com/tetra-decoder-plugin-for-sdr-now-available/
-
2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler?
- Dette kan ikke besvares generelt, da det afhænger af mange faktorer:
- Hvilken antenne scanneren benytter og dens placering.
- Hvilket antennekabel man benytter og hvor langt det er.
- Hvilken antenne senderen benytter og dens placering.
- Omgivelserne (bakker, huse mv.).
- Hvor kraftigt senderen sender.
- Scannerens følsomhed.
- Hvilket frekvensområde der er tale om
- Den anvendte antenne og dens placering er absolut den faktor, der har størst betydning.
Med en gummiantenne på scanneren skal man f.eks. ikke forvente at kunne høre
mobilstationer på mere end få kilometers afstand.
- Med en udvendig antenne øges rækkevidden betydeligt.
2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE?
- I praksis nej, da langt det meste trafik foregår via nettet. En TETRA-radio kan kun
komme på SINE-nettet hvis den er kendt i systemet. Det nytter heller ikke noget at
forsøge med at kopiere en autoriseret radio. Enhver SINE-radio skal nemlig være kendt i
systemet både med ISSI-nummer, TEI-nummer og K-kode. TEI-nummer er unikt for hver eneste
radio og kan ikke ændres. K-koden er radioens unikke krypteringsnøgle, som ikke kan
kopieres fra en radio til en anden.
3. Lovgivning
3.1 Hvad må man aflytte?
- Man må aflytte alt undtagen telekommunikation. Ved telekommunikation forstås i den
forbindelse kommunikation, der involverer det offentlige telefonnet. Aflytningen af
telefonsamtaler er nemlig omfattet af straffelovens §263. Det vil sige, at det er forbudt
at aflytte trådløse telefoner. Det skal dog understreges, at ingen så vidt vides endnu
er blevet dømt for aflytning af f.eks. trådløse telefoner, så der er ingen retspraksis
på området.
- Før 1/7-96 var det forbudt blot at være i besiddelse af en scanner i Danmark. Dette
blev dog opfattet som en teknisk handelshindring og reglerne blev ændret. Man valgte en
"liberal" lovgivning, så ikke blot besiddelse men også brugen af scannere blev
lovlig.
3.2 Er der nogen regler man skal overholde?
- Ja, indholdet og eksistensen af det, som man modtager, må ikke bruges, offentliggøres
eller videregives til uvedkommende. Bemærk specielt, at det altså er forbudt blot
videregive information om eksistensen af radiokommunikation. På http://www.dkscan.dk/jura.htm er der en mere
detaljeret gennemgang af lovgivningen.
-
3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd
fra en scanner?
- Nej. Ifølge Energistyrelsen svarer dette til at videregive aflyttet information og er
dermed i strid med gældende regler.
3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet?
- Det afhænger af, hvor turen går hen, da scannere er ulovlige i en række lande.
Det er derfor tilrådeligt at undersøge forholdene sagen, inden man tager en scanner med
på rejse. Selv om det i et land er lovligt at eje scannere, kan der der være ganske
restriktive regler for, hvad man må aflytte.
4. Anskaffelse af scanner
4.1 Hvor kan man købe scannere?
- Det kan man hos visse forhandlere af radioamatør- og walkie-udstyr, hos enkelte
elektronikforhandlere samt hos enkelte postordrefirmaer. Hvis man kan undvære dansk
manual kan der i visse tilfælde være penge at spare ved at handle i udlandet, men det er
ikke altid tilfældet.
Efter at det ikke længere er muligt at aflytte politi og andre tjenester med "blå
blink" er markedet for scannere i Danmark dog reelt meget lille, så det kan være
nødvendigt at kigge udenlands, specielt hvis man er interesseret i nyere modeller.
- På http://www.dkscan.dk/udstyr.htm findes
en liste over en række danske forhandlere.
4.2 Hvad koster en scanner?
- De fås fra ca. 500 kroner og opefter og endnu billigere brugt. Visse af de helt billige
scannere kan ikke anbefales til nybegyndere da de mangler faciliteter til f.eks. at finde
nye frekvenser. Disse er derfor mest velegnede til erfarne brugere, der ved præcis hvad
de vil lytte på.
4. 3 Hvilken scanner kan anbefales?
- Dette er nok et af de allermest stillede spørgsmål. Desværre er det også et af aller
sværeste at svare på. Valg af scanner afhænger nemlig meget af, hvad man har tænkt sig
at lytte til og også af hvor i landet, man befinder sig.
- Alle scannere, der sælges i Danmark, kan f.eks. aflytte de gamle analoge radiosystemer
for eksempelvis radioamatører og maritim trafik. Derimod er det ikke alle scannere, der
kan aflytte f.eks. fly, militær og redningshelikoptere. Man skal derfor gøre sig klart,
hvad man gerne vil lytte til, før man går ud og anskaffer sig en scanner.
- Visse nyere scannere kan også aflytte forskellige former for digital trafik så længe
denne ikke er krypteret. I Danmark vil det først og fremmest være DMR (Digital Mobile
Radio) der er interessant. Dette anvendes af en del firmaer og af radioamatører.
- Ikke alle scannere scanner lige hurtigt. Det betyder, at hvis man koder mange frekvenser
ind, så kan det tage uforholdsmæssigt lang tid at gennemløbe disse og resultater er, at
man mister starten af mange samtaler. Bor man ude på landet er der nok ikke så mange
frekvenser, man skal lytte på, men bor man i København kan der være mange relevante
frekvenser. Scanhastigheden varierer fra model til model. De langsomste scannere klarer
kun omkring 5 kanaler i sekundet mens de hurtigste er helt oppe i nærheden af 100 kanaler
i sekundet. Det betyder med andre ord, at en langsom scanner kan være helt op til 10
sekunder om at gennemløbe 50 frekvenser mens den hurtigste scanner klarer det på 1/2
sekund.
-
4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner?
- Ja, de fleste moderne radioer til radioamatører (altså radioer der kan sende) har
mulighed for scanning og dækker normalt også modtagemæssigt frekvenser udenfor
amatørbåndene. Radiomæssigt er de ofte bedre end almindelige scannere, men de scanner
normalt ikke særlig hurtigt og de mangler ofte den betjeningskomfort, som kendetegner
mange scannere.
4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel
tilladelse?
- Ja det må man faktisk gerne. Lovgivningen blev for flere år siden ændret, så der
ikke længere er nogen restriktioner for, hvilket udstyr man må eje. Men man må
naturligvis ikke sende på frekvenser, som man ikke har tilladelse til at anvende.
- Har man intentioner om at blive radioamatør, kan man således roligt anskaffe en
amatørradio, blot man kun anvender den til ren modtagning.
4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere?
- Det gælder for scannere som for al anden elektronik: Jo flere faciliteter og jo bedre
teknisk kvalitet desto højere pris. De dyrere scannere har typisk flere kanaler, en bedre
radiodel og nogle har f.eks. faciliteter til tilslutning til computer. Topmodellerne
indenfor nyere scannere understøtter typisk også modtagelse af forskellige digitale
signaler.
- Man skal være opmærksom på, at alverdens smarte faciliteter ikke nødvendigvis er
lykken, hvis disse er indført på bekostning af scannerens radiodel. Man skal også være
opmærksom på, at der for visse scannere er gjort meget for at få disse så små som
muligt. Dette sker desværre oftest på bekostning af de radiomæssige egenskaber. De helt
små håndscannere er generelt mere modtagelige for forstyrrelser og er normalt ikke
særligt velegnede i forbindelse med en udvendig antenne. Endelig er det også værd at
påpege, at der kan være rimelig stor forskel på prisen på den samme scanner alt efter
hvor man køber den. Det kan betale sig at se sig for.
4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed ?
- Følsomheden er der mange, der godt kan lide at sammenligne og vurdere ud fra. Problemet
er bare, at denne altid måles under ideelle forhold i et laboratorium. Det, der tæller i
praksis, er hvorledes scanneren opfører sig i den virkelige verden, når den udsættes
for et bombardement af radiosignaler. Her er det kombinationen af mange andre egenskaber,
f.eks. spurious dæmpning og selektivitet, der afgør hvor god scanneren er. Visse meget
følsomme scannere kan være ubrugelige nogle steder, da de ofte lider af intermodulation
d.v.s. at nærtliggende kraftige radiosignaler skaber uønskede forstyrrelser. Det er
stort set umuligt at vurdere en scanner udelukkende ud fra de tekniske data. Afprøvning i
praksis i de omgivelser og med de antenner man påtænker at anvende, giver det absolut
bedste vurderingsgrundlag.
4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel?
- Det er et spørgsmål om smag og behag. Basemodellerne har ofte flere faciliteter, en
bedre radiodel, bedre lyd og flere muligheder for udvidelser. De mindre transportable
scannere har deres styrke i størrelsen og er derfor generelt mere fleksible. Mange
vælger derfor at købe en af hver.
- Sikkert er det, at man utvivlsomt vil savne at kunne tage scanneren med sig, hvis man
kun har en bordmodel og tilsvarende er det ved håndmodellerne besværligt at skulle
oplade batterier og irriterende at skulle leve med en dårligere lydkvalitet.
4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm.
radio om?
- Det kan ikke betale sig og giver for mange praktiske problemer.
- I gamle dage benyttede politiet frekvenser lige under FM-båndet, så dengang kunne man
lytte på dem ved en simpel omtrimning af en FM-radio, hvilket mange gjorde. Dengang var
scannere også ulovlige i Danmark og dyre at købe i udlandet.
- Nu til dags ligger de fleste "interessante" tjenester højere oppe i frekvens
og det vil kræve en reel ombygning at få en FM-radio til at lytte der. En FM-radio er
endvidere beregnet til bredbåndsmodtagelse. Det betyder, at hvis man skal lytte
smalbånds-fm, som benyttes af radioamatører og landmobil radio, så vil den ikke kunne
skelne kanalerne særlig godt fra hinanden, følsomheden vil være dårlig og lydniveauet
vil være lavt. Endvidere mangler radioen squelch, så den vil stå og suse, når der ikke
er trafik.
Det kan klart anbefales at anskaffe en billig radioscanner i stedet.
5. Antenner
5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig?
- Stort set alle scannere leveres med en indbygget antenne. For de transportable modeller
er dette naturligvis en nødvendighed og for base scannerne kan det være en nødløsning.
-
- Hvis man bor i en større by kan en indbygget antenne være tilstrækkelig til at høre
en masse. Bor man omvendt på landet med længere afstand til alting vil en udvendig
antenne være at foretrække.
- Man får generelt en meget bedre modtagning med en udvendig antenne sammenlignet med en
indbygget eller en indendørs. Samtidig stiger muligheden for at man bliver forstyrret af
uønskede signaler dog også og for visse scannere kan dette give problemer især hvis der
er flere nærtliggende sendere.
-
- De såkaldte gummiantenner, som findes på de fleste transportable scannere, er generelt
ikke særlig gode. Man får normalt et noget bedre resultat ved at købe en
teleskop-antenne i stedet. Disse fås med stik, der passer direkte til de fleste scannere.
Ulempen er at de ikke er ligeså handy som en gummiantenne og så ser de ikke så
"checkede" ud. Der findes også alternative "fleksible" antenner, som
kan være bedre end den originale.
- Endvidere findes gummiantenner afstemt til bestemte frekvensbånd f.eks. Procom HX2
serien. Til 160 - 170 MHz hedder modellen HX 2/H.
- Det bedste råd er nok at tage scanneren med ind i en butik og prøve de andre antenner
på den, for at se om de er bedre.
-
- Bruger man en teleskopantenne, så er den optimale længde en kvart bølgelængde ganget
med 0.95.
Dvs. længden i meter bliver 300/f/4*0.95, hvor f er frekvensen i Mhz. For 160 MHz altså:
300/160/4*0.95 = 0.45 m eller med andre ord 45 cm.
5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales?
- Til all-round scannerlytning kan en såkaldt discone-antenne anbefales. Dette er en
antenne, som dækker et meget bredt frekvensområde. Selv om disse antenner oftest
annonceres med meget bred frekvensdækning er de normalt optimeret til VHF og er derfor
ikke særlig fremragende over 400 MHz.
-
- Hvis man fokuserer meget på et enkelt frekvensområde, så kan man med fordel gå efter
en antenne specielt beregnet til dette område. Man skal dog være indstillet på at
betale mere for en sådan, da de normalt ikke fremstilles til ren hobbybrug. Til gengæld
vil den mekaniske kvalitet oftest være særdeles god.
-
- Netop til båndet omkring 160 - 170 MHz har mange scannerbrugere god erfaring med
Procoms CXL 2-3LW/hm. Procom-antenner forhandles i Danmark af Dansk Microbølge
Teknik (http://www.dmtonline.dk).
- Midtkom Viborg (http://midtkom.dk)
forhandler en lignende antenne med betegnelsen GF 2-3.
-
5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales?
- Indvendige antenner er altid en sekundær løsning, når det ikke kan lade sig gøre at
anvende en udvendig antenne. Der er adskillige på markedet, men folks erfaringer med dem
er meget blandet. Det er derfor ikke muligt at komme med et entydigt svar på dette, men
det anbefales at man forsøger sig frem, med en række forskellige antenner indtil man
finder en, hvor man opnår et tilfredsstillende resultat.
I den anledning skal det nævnes, at fordi en antenne virker godt på en lokation, er det
langt fra ensbetydende med at man opnår samme tilfredsstillende resultat på en anden
lokation.
5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales?
- Som med andre antenner opnås det bedste resultat, hvis antennen er tilpasset det
frekvensområde, som man vil aflytte. En 1/4-bølgeantenne til mobilbrug vil dog fungere
rimeligt udenfor sit primære område og er et udmærket valg.
Om man vælger en fast monteret antenne eller en magnetfodsantenne er et
temperamentsspørgsmål, men de fleste vil nok vælge magnetfodsantennen. Procom har en
1/4-bølge med magnetfod, som hedder MH1-MMR og som man selv klipper til efter ønsket
frekvensområde.
Endelig findes også antenner til rudemontering.
-
5.5 Kan man selv bygge en antenne?
- Det kan man sagtens. For begyndere kan især dipol-antenner eller groundplane-antenner
anbefales. Disse er ret enkle at bygge og giver et udmærket resultat.
- På http://www.arcticpeak.com/antenne.htm
findes en udmærket gennemgang af de mest gængse antennetyper incl.
konstruktionsdetaljer.
- På http://www.dkscan.dk/aluantenne findes
en beskrivelse af en dobbelt dipolantenne bygget af alurør.
- På http://www.dkscan.dk/colinear findes en
beskrivelse af hvorledes man med enkle midler kan bygge en såkaldt colineær antenne.
Dette er en antennetype, der ofte anvendes, når der kræves en højere ydelse end man kan
opnå med simple dipol- eller groundplane-antenner.
- Beskrivelse af antenner kan endvidere findes på biblioteket i bøger for radioamatører
samt naturligvis på Internettet.
-
5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug?
- Det kommer meget an på hvilken antenne, der er tale om. Drejer det sig om en simpel
antenne f.eks. en 1/4-bølge groundplane, så kan den med rimelig succes anvendes udenfor
sit egentlige dækningsområde.
- Drejer det sig derimod om en antenne med forstærkning f.eks. de meget udbredte
dual-band antenner til 2 m og 70 cm amatørbåndene, så er disse ikke fremragende som
scannerantenner. De er nemlig optimeret til netop de nævnte amatørbånd. Visse modeller
kan dog justeres, så de kan optimeres til andre områder.
- På samme måde er de meget udbredte 5/8 groundplane-antenner ikke gode udenfor deres
primære dækningsområde. Det er endvidere tvivlsomt, om simple 5/8 groundplane-antenner
overhovedet giver nogen forbedring i forhold til 1/4 bølge groundplanen.
- Generelt bør man kun anskaffe en antenne til amatørbåndene, hvis man har specielt
behov for at dække disse bånd. Til ren scannerbrug vil man være bedre tjent med en
discone-antenne eller evt. en antenne optimeret til f.eks. 160 MHz, hvis man primært
lytter der.
-
5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner?
- Ja og nej. De fleste signaler man aflytter på en scanner er lodret polariserede dvs. de
udsendes fra en antenne, der er placeret lodret. De fleste tv-signaler er imidlertid
vandret polariserede, så den første forudsætning for at benytte en tv-antenne til sin
scanner er, at antennen monteres så antenne-elementerne vender lodret. Den eksisterende
tv-antenne kan derfor ikke anvendes umiddelbart.
-
- Dernæst skal man gøre sig klart, at tv-antenner er optimeret til tv-båndene.
Imidlertid fungerer mange tv-antenner rimeligt også på nabobåndene. Således er der
rapporter om at en antenne til kanal 5-8 kan give gode resultater på f.eks. 160-170 MHz.
-
- Fordelen ved en antenne med mange elementer er, at denne er retningsbestemt og derfor
så at sige koncentrerer sine kræfter i een bestemt retning. Dette gør at den modtager
bedre i denne retning med til gengæld dårligt i andre retninger. Brug af en tv-antenne
eller en anden retningsbestemt antenne til en scanner kræver derfor normalt en såkaldt
antennerotor, så man kan dreje antennen i den ønskede lytteretning.
-
- Der findes også specielle retningsbestemte antenner, der er meget bredbåndede. En ofte
anvendt type er den såkaldt log periodiske antenne. Disse er dog relativt dyre i
indkøb.
-
- Slutteligt skal nævnes, at det ikke er muligt at anvende signalerne fra et
fællesantenneanlæg i forbindelse med en scanner med undtagelse af aflytning af FM-radio
eller TV-lyd.
5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge?
- Man bør absolut bruge antennekabel af god kvalitet. Det såkaldt "tynde"
RG-58 kabel, som man f.eks. benytter til walkie-talkies og til gammeldags computernetværk
er ikke særlig velegnet til højere frekvenser da tabet i dette bliver for stort hvis
længden overstiger 5-10 meter. Desværre sælger en del forhandlere RG-58 til
scannerbrug, sikkert fordi de ikke har bedre kabel på lager. Tabet i ethvert kabel
afhænger af længden og frekvensen på signalet, som man lytter på. Jo længere kabel og
jo højere frekvens desto større tab.
-
- Et godt kabel er f.eks. RG-213, som koster 12-15 kroner meteren. Der kan også opnås
glimrende glimrende resultater med kabel beregnet til satellitmodtagere eller almindeligt
UHF-kabel til TV-brug. At impedansen for disse kabler er 75 ohm og scanneren egentlig er
lavet til 50 ohm betyder reelt ikke noget, da hverken scanner eller antenne holder 50 ohms
impedans over hele dækningsområdet. Specielt vil en disconeantennes impedans variere
meget med frekvensen.
5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik?
- Det er forskellige typer af antennestik. BNC-stik er den stik-type, der normalt anvendes
på scannere, og som også kendes fra de gammeldags coax-baserede computernetværk. N-stik
(N-connector) er en stiktype, der anvendes på de fleste basestationer til amatørbrug til
VHF og UHF samt på professionelt udstyr. PL-stik findes mest på ældre udstyr samt på
udstyr til lavere frekvenser (under 30 Mhz). SMA-stik anvendes på de fleste bærbare
amatørradioer samt på enkelte scannere. Det er muligt at købe adapterstik der omsætter
mellem de forskellige stiktyper f.eks. SMA->BNC, hvis man vil tilslutte et antennebabel
med BNC-stik til en radio med SMA-stik.
5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ?
- Det nemmeste er at købe et BNC-stik, der er beregnet RG-213. Alternativt kan man
montere et såkaldt PL-259 stik på kablet. Disse passer direkte til RG-213 og er meget
nemme at montere. Man køber dernæst en adapter fra PL-259 til BNC og kan nu tilslutte
scanneren direkte.
5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt
?
- En korrekt monteret og forbundet udvendig antenne bør altid give en markant forbedring
af modtagelsen sammenlignet med en indendørs antenne. Det viser sig imidlertid, at dette
ikke altid er tilfældet. Det kan bl.a. skyldes:
-
- For dårligt antennekabel eller fejl på kablet.
-
- Fejl i monteringen af antennestik.
-
- Uheldig placering af antennen, den bør sidde så højt og frit som muligt.
-
- Overstyring af scanneren. Visse scannere er desværre dårligt konstrueret og meget
modtagelige for forstyrrelser fra kraftige signaler. Selv på den bedste scanner vil man
kunne opleve problemer med nærtliggende kraftige sendere. Hvis scanneren er udstyret med
mulighed for at dæmpe antennesignalet (såkaldt attenuator) kan man prøve at slå dette
til. Hvis man herved opnår en forbedring, er problemet helt sikkert overstyring. Se svaret omkring forstyrrelser.
5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ?
- Ja og nej. Man skal først og fremmest gøre sig klart, at en antenneforstærker ikke
kan udrette mirakler. Den kan forstærke et ellers svagt signal op, så det måske bliver
hørbart, men på den anden side vil den også forstærke i forvejen kraftige signaler og
på den måde øge risikoen for forstyrrelser.
- For alle scannere gælder, at der ved designet af dem er indgået nogen kompromiser
angående følsomhed kontra immunitet overfor forstyrrelser. Forenklet sagt gælder, at jo
mere følsom en scanner er, jo mere modtagelig er den for forstyrrelser. Med en
antenneforstærker øger man netop følsomheden og får derfor også øget problemet med
forstyrrelser.
- En antenneforstærker er dog velegnet til at ophæve tabet i et langt kabel. Dette
kræver, at forstærkeren monteres oppe ved antennen, og forstærkningen bør nogenlunde
svare til det tab, som kablet har. Tilsvarende kan en forstærker benyttes, hvis man
ønsker sin antenne tilsluttet til flere scannere. Dette gøres normalt med en boks, en
såkaldt splitter, der deler signalet op. Deler man f.eks. sit signal op i to, vil de
tilsluttede scannere hver især kun få det halve signal sammenlignet med en direkte
tilslutning. En halvering af signalet kaldes også en dæmpning på 3 dB (decibel). Ved at
indskyde en forstærker med 3 dB forstærkning før splitteren, kan man sikre fuldt signal
til begge scannere.
5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme
tid?
- Fordelen skulle være, at man kunne tilslutte en bredbåndet antenne, f.eks. en
disconeantenne til generel dækning og samtidig tilslutte en antenne, der er specielt god
til et særlig interessant bånd. Desværre er dette kompliceret at udføre i praksis. Man
kan sagtens købe samlebokse til sammenkobling af flere antenner, men resultatet bliver
ikke godt ved en direkte sammenkobling. Helt galt går det, hvis man prøver den simple
løsning med at koble dem sammen med et T-led.
- Problemet er, at ethvert radiosignal vil nå begge antenner men på grund af afstanden
mellem antennerne, længden på kablerne m.v., vil de to signaler ikke være i fase,
hvilket i praksis vil sige, at de vil modarbejde hinanden med dårligt resultat til
følge. Løsningen på dette problem er filtre, så der ikke er overlap mellem antennernes
dækning eller at antennerne fysisk placeres, så de ikke overlapper hinanden. Så er vi
imidlertid der ovre, hvor det ofte vil være lige så billigt at anskaffe to scannere med
hver sin antenne.
6. Radioteknik
6. 1 Hvad er spejlfrekvenser?
- Spejlfrekvenser er en egenskab, der gør, at man på en radio kan komme ud for at høre
signaler, selvom radioen ikke er indstillet på den frekvens, hvor signalet retteligt
udsendes.
- For billige og lidt ældre scannere betyder spejlfrekvenser, at de ud over at lytte på
den frekvens, som de er indstillet på, også lytter på en frekvens, der typisk ligger
21.4 eller 21.6 MHz højere eller lavere. Når man finder nye frekvenser kan det derfor
være en god ide at checke disse for at se, om man hører det samme signal der.
-
- På http://www.dkscan.dk/spejl.htm findes
en mere udførlig gennemgang af begrebet spejlfrekvenser.
-
6.2 Hvad er CTCSS?
- CTCSS er en forkortelse for Continous Tone Coded Squelch System, og går ud på, at en
station sammen med det normale signal udsender en tone med en bestemt frekvens. Hvis der
er flere forskellige tjenester, der anvender den samme radiokanal kan disse benytte
forskellige toner. Fidusen er, at en modtager udstyret med CTCSS kun vil åbne for
signaler, der indeholder den rigtige tone. På den måde undgår de forskellige tjenester
at skulle lytte på hinanden. Ligeledes vil modtageren heller ikke åbne for tilfældig
støj fra f.eks. computere.
-
- CTCSS har således intet med kryptering at gøre, men er blot en smart facilitet, som
benyttes af visse tjenester.
- Mulighed for CTCSS på en scanner gør, at man på udvalgte kanaler kan vælge, at den
kun skal stoppe på signaler med en bestemt tone. En modtager uden CTCSS vil åbne for
alle signalerne. Nogen modtagere har endvidere mulighed for den omvendte funktionalitet,
altså at der åbnes for alle signaler på nær dem med den angivne CTCSS.
- Herhjemme benyttede politiets gamle analoge radiosystem CTCSS og for de frekvenser, som
har været delt af flere politikredse, benyttede man forskellige toner for de enkelte
kredse.
- En stor fidus ved CTCSS var, at man kunne undgå at scanneren stoppede på de krypterede
signaler, for her kunne den ikke finde nogen CTCSS tone.
- En anden fordel at, at den heller ikke vil stoppe på eventuelle forstyrrelser. Men det
gælder naturligvis kun de kanaler, der benytter CTCSS.
- Det er desværre kun et fåtal af scannere, der har CTCSS eller mulighed for umiddelbar
installation af det som ekstraudstyr. Nævnes kan følgende:
-
- Uniden: UBC280XLT, UBC780XLT, UBC785XLT, UBC9000XLT, UBC3300XLT, UBC3500XLT, USC230.
Realistic: PRO-2036, PRO-2045
Comtel: COM215
ICOM: IC-R2, IC-R3, IC-R5, IC-R20.
AOR: AR8200, AR5000.
Alinco: DJ-X7, DJ-X2000.
Yaesu: VX-1R
-
- Yderligere er der mange amatørradiostationer med udvidet modtagedækning, der
understøtter CTCSS.
- Mange amatørradiostationer og visse scannere har også DCS (Digital Coded Squelch), som
har samme funktion som CTCSS, men som benytter en digital signallering.
6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal?
- En frekvens er en værdi, der måles i Hz eller i scannersammenhæng typisk i MHz
(megahertz = millioner hertz). Værdien fortæller hvor i radiospektret vi befinder os.
Frekvenser er det man indprogrammerer på en scanner.
-
- En kanal knytter sig til et bestemt system, og angiver for dette system en anvendelse af
en eller flere frekvenser. Tag f.eks. fjernsynets UHF kanal 36. Denne dækker i praksis
over to frekvenser: 591.250 MHz til billede og 596.750 MHz til lyd. Brugerne af et
radiosystem vil normalt benytte en simpel nummerering for kanaler og ikke spekulere på,
hvilke frekvenser, der ligger bag. Dette er årsagen til, at man som scannerlytter normalt
ikke kan få oplyst en frekvens ved at henvende sig til en bruger af et radiosystem. Han
vil typisk slet ikke vide, hvilke frekvenser, som systemet benytter.
6.4 Hvad betyder simplex og duplex?
- Simplex og duplex betyder egentlig enkelt og dobbelt og benyttes i radiomæssig
sammenhæng som betegnelse for, om der i en radioforbindelse kan tales i begge retninger
på samme tid. For radiokanaler benyttes betegnelsen til at angive, om der anvendes én
eller to frekvenser.
-
- Simplex drift er skifte-tale. Den der lytter må ikke begynde at tale før modparten
taster ud. Radioudstyret i begge ender kan enten lytte eller sende, men ikke begge dele
samtidig.
-
- Ved duplex drift kan begge parter tale og lytte samtidig, som det f.eks. er tilfældet
med en mobiltelefon.
-
- Semi-duplex eller halv duplex drift betyder, at den ene sender kan lytte og sende
samtidig mens den anden sender kun kan køre simplex. Systemet kan f.eks. benyttes, hvis
der skal etableres forbindelse fra en mobilradio til telefonnettet via en hovedstation.
-
- En simplex kanal er en kanal, der kun benytter én frekvens. På en sådan kanal kan der
kun køres simplex drift.
-
- En duplex kanal er en kanal, hvor der benyttes to frekvenser. Parterne benytter hver sin
frekvens til at sende på og tilsvarende lyttes på modpartens sendefrekvens. Normalt vil
en basestation sende på en frekvens og alle mobilstationerne på en anden. Hvis der på
en duplex kanal køres simplex drift skal man på en scanner programmere begge frekvenser
ind for at høre det hele. Hvis der køres duplex eller semi-duplex vil man ofte kunne
nøjes med at lytte på basestationens frekvens, da basestationen som regel automatisk
videresender det mobilstationerne sender. Det sidste kaldes repeater-drift og har bl.a.
den fordel, at alle mobilstationer kan høre hinanden.
-
- Ud over muligheden for duplex eller semi-duplex drift har en duplex kanal den fordel, at
vognene ikke kan høre hinanden, hvilket kan være hensigtsmæssigt i mange sammenhænge.
Hvis frekvenserne deles af flere tjenester vil hovedstationerne heller ikke kunne høre
hinanden og herved opnås en bedre udnyttelse af frekvenserne, da to hovedstationer ellers
meget nemt vil kunne forstyrre hinanden selv ved relativt stor geografisk afstand.
6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM?
- AM og FM er betegnelsen for modulationsarter, hvilket er betegnelsen for den teknik, der
anvendes for at overføre talesignaler via radio. NFM og WFM er betegnelsen for hhv. smal
og bred FM. AM står for amplitudemodulation og anvendes stort set udelukkende af fly,
når vi snakker om frekvenser over 30 MHz. Alle scannere, der kan modtage flybåndet, kan
derfor modtage AM mens andre scannere som oftest ikke har muligheden.
-
- NFM står for Narrow Frequency Modulation eller på dansk smal frekvens- modulation. NFM
er den mest anvendte modulationsart indenfor den radiokommunikation, som man kan modtage
med en scanner. Således anvendes NFM af alle de gængse tjenester, der ikke er gået over
til digital kommunikation. Nogen scannere har 2 muligheder for smal FM typisk benævnt FM
og NFM. Hvilken man skal vælge afhænger af den sender, man lytter til. Man vælger den
indstilling, der lyder bedst. Observerer man ingen nævneværdig forskel bør man vælge
NFM, der kan give færre forstyrrelser.
-
- WFM står for Wide Frequency Modulation eller på dansk bred frekvens- modulation. WFM
anvendes, når der stilles større krav til lydkvaliteten. Dette betyder, at WFM anvendes
til udsendelse af TV-lyd, FM-radiofoni og til trådløse mikrofoner.
6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem?
- Et trunkeret radiosystem er et system, hvor brugerne deles om en pulje af frekvenser.
Brugerne er inddelt i grupper f.eks. ved at hvert firma eller afdeling har sin egen
gruppe. På den måde kan firmaer, der ellers intet har med hinanden at gøre, deles om en
pulje af frekvenser (og samme basestation). Systemet tildeler selv en ledig frekvens, når
der er brug for det, og én gruppe kan ikke høre de andre gruppers korrespondance.
-
- For scannerlytteren kan dette være noget af et mareridt, da man på frekvenserne hører
alle de forskellige tjenester i flæng og også kan opleve, at der midt under en samtale
skiftes til en ny frekvens.
-
- I Danmark er trunkerede radiosystemer ikke særligt udbredte.
-
- Der findes scannere på markedet med speciel håndtering af trunkerede radiosystemer -
de såkaldte TrunkTrackere. Disse er dog typisk lavet til de systemer, som primært
anvendes i USA.
7. Brug af scanner
7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner?
- Hvis man opholder sig i nærheden af en FM sendemast er det ikke usædvanligt at opleve
forstyrrelser. Disse kan fjernes med et såkaldt spærrefilter, der sorterer FM-båndet
på 88-108 MHz fra. Et sådant filter kan gøre underværker specielt på båndet omkring
80 MHz, der er meget udsat for forstyrrelser.
- Forstyrrelser fra andre radiotjenester kan også forekomme. Problemet er her, at disse
ofte ligger i det samme bånd, som noget af det, man gerne vil aflytte. Hvis man fjerner
disse med et filter vil man derfor også dæmpe det, man gerne vil lytte på. En løsning
kan være at benytte en såkaldt kvartbølge-stub eller en sugekreds, men fælles for
disse er, at det er svært at undgå dæmpning på andre frekvenser.
- For yderligere oplysninger henvises til radioamatørlitteraturen.
7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller
håndradioer?
- Den simple årsag er, at man mangler at kode vognfrekvenserne ind på scanneren. En
række tjenester f.eks. Falck genudsender nemlig ikke vognenes kommunikation via
basefrekvensen og man er derfor nødt til at lytte disse direkte på vognfrekvensen.
- Aflytning af vogn- og ikke mindst håndradioer stiller dog store krav til antennen. Hvis
man ikke anvender en udendørs antenne vil man kun kunne aflytte vogn- og håndradioer,
når de er meget tæt på. Selv med en udendørs antenne vil man dog opleve, at vogn- og
håndradioer er meget sværere at fange grundet deres dårlige antenneforhold og lavere
sendeeffekt.
7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner?
- Ja det kan gøre f.eks. ved at tilslutte en bedre højttaler. Specielt håndscannere er
normalt udstyret med meget små og dermed ikke særligt effektive højttalere. Særlig
hvis man anvender scanneren i bilen kan en ekstra højttaler være guld værd. En anden
mulighed er at benytte en højttaler med indbygget forstærker f.eks. den type, man
normalt slutter til en PC.
7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets
andre rum?
- Det nemmeste er nok at anskaffe et trådløst højttalersystem. Sendedelen forbindes til
scanneren evt. med en lille modifikation, så samme lyd sendes til både venstre og højre
kanal. De to højttalere kan så placeres der, hvor man vil lytte. Trådløse højttalere
sender oftest i frekvensområdet omkring 850 MHz, så hvis man har en håndscanner, der
kan lytte der, kan man også bruge denne som modtager for den lyd, som videresendes. En
alternativ metode er at streame lyden ud på sit lokalnet og anvende f.eks. em
mobiltelefon koblet op på trådløst netværk.
7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men
mange frekvenser er angivet med 4.
- Visse scannere tillader ganske rigtigt kun 3 decimaler i de indtastede frekvenser og
afrunder måske til og med den sidste decimal til 0 eller 5. Frekvensen 148.0125 må
derfor indtastes som 148.012 eller måske 148.015. I praksis er dette dog ikke noget
problem, da forskellen til den rigtige frekvens maksimalt bliver 2.5 kHz, og dette er ikke
hørbart i praksis. Man er derfor ikke udelukket fra at lytte til noget blot fordi man kun
har 3 decimaler på scanneren, man skal bare se bort fra det sidste tal.
7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes?
- Scannere betjener sig normalt af det man kalder stepstørrelse (på engelsk: step size).
Stepstørrelsen kan f.eks. være 5 kHz hvilket betyder, at man kun kan indtaste
frekvenser, der er delelige med 5 kHz. Forsøger man alligevel at indtaste en anden
frekvens f.eks. 148.0125 vil scanneren afrunde denne til nærmeste frekvens, der er
delelig med stepstørrelsen f.eks. 148.015. I eksemplet kommer man 2.5 kHz ved siden af,
hvilket ikke betyder noget videre i praksis.
-
- Stepstørrelsen afhænger som regel af, hvilket frekvensområde man befinder sig i. På
nogen scannere kan man ændre valget af stepstørrelse og på den måde indkode
"skæve" frekvenser mere nøjagtigt.
-
- I Danmark er det mest i området 146-150 MHz, man oplever at scanneren vælger forkert
stepstørrelse. Frekvenstildelingerne ligger nemlig her på 12.5 kHz grænser mens de
fleste scannere vælger 5 kHz stepstørrelse i dette bånd. Men da man, som nævnt, kun
kommer til at ligge 2.5 kHz ved siden af, betyder det ikke det store.
-
- På en række af de nyere Uniden-scannere kan man vælge mellem flere båndplaner,
hvilket har betydning for hvilken stepstørrelse scanneren anvender på de forskellige
bånd. På UBC3300 er det båndplan 2, der passer bedst til de danske forhold. På de
øvrige er det båndplan 3, der er det bedste valg.
-
7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er
væk?
- Det bedste er kun at optage, når der er trafik på scanneren. Skal man optage på
gammeldags vis på bånd, er det nemmeste at anskaffe en stemmestyret diktafon og forbinde
denne til scanneren. Dette gøres bedst med en ledning, men man kan til nød også bruge
den indbyggede mikrofon, hvilket naturligvis kræver, at lyden på scanneren er skruet op.
- En mere avanceret måde at optage på er at anvende en PC. Til PC findes der flere
programmer, der er beregnet til dette formål. Man forbinder lyden fra scanneren til
PC'ens lydkort og programmet indstilles til at optage, når der er trafik. Lyden gemmes
typisk i WAV-filer. Gode programmer til dette er f.eks. RecAll og Scanner Recorder. På http://www.dkscan.dk/software.htm er der
links til en række programmer incl. de to nævnte.
-
7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner?
- Spørg i første omgang hos forhandleren. Desværre satser visse forhandlere på at
være billige frem for servicemindede og kan ikke levere en dansk manual og har man købt
sin scanner i udlandet medfølger der normalt ikke dansk manual. Har man behov for en
dansk manual er det derfor en god ide at undersøge, om der følger en sådan med, før
man handler. Hvis det er aftalt ved handlens indgåelse med en dansk forhandler, er det
ikke et krav, at der medfølger dansk manual. Se eksempelvis følgende afgørelse.
På nettet kan man i begrænset omfang finde vejledninger på dansk. F.eks. kan man på http://www.iccom.dk finde udmærkede korte vejledninger til
en række af de populære scannermodeller. Typisk er det ikke de fulde danske
oversættelser af de originale vejledninger, der ligger på nettet, da disse er beskyttet
af ophavsret. Det er en dårlig ide at satse på en piratkopi af en dansk manual, for det
er med til at underminere det danske marked og næste gang laves der måske slet ikke
nogen dansk manual. På Dansk Scanner Information findes en samling links til manualer: http://www.dkscan.dk/wrap.php?37
Manualer på engelsk er det sædvanligvis ikke noget problem at finde på nettet. På
producentens hjemmeside kan man ofte finde en engelsk manual. Bemærk dog, at eksempelvis
Uniden ikke har nogen europæisk hjemmeside og derfor er det manualer til de amerikanske
versioner, man kan finde på http://www.uniden.com.
- På http://www.mods.dk og på http://www.hampedia.net findes der en
omfattende samling af manualer ligesom man på http://www.thiecom.de/ftp kan man finde mange manualer på tysk og
engelsk.
-
-
- 7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner?
- Hvis det er en Uniden-scanner holdes tasterne 2, 9 og MANUAL nedtrykket mens scanneren
tændes. På Uniden-scannere uden MANUAL-tast trykkes i stedet 2, 9 og HOLD. Dette sletter
alle indprogrammerede kanaler.
-
7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner?
- Det korte svar er, at fremgangsmåden naturligvis er beskrevet i manualen til scanneren.
Hvis scanneren er en af de gængse Uniden-modeller så som UBC69XLT, UBC72XLT eller
UBC92XLT, så er her en ultrakort vejledning til programmering::
1. Start med at vælge båndplan 3 én gang for alle. Dette gøres ved at holde tasten 3
nede samtidig med at scanneren tændes.
2. Stil scanneren på den kanalplads, der ønskes startet med. For f.eks. kanalplads 1
trykkes HOLD 1 HOLD.
3. Tryk Func Pgm
4. Indtast frekvens og afslut med at trykke E.
5. Tryk E for at gå til næste kanalplads og gentag fra punkt 4.
6. Når alle ønskede kanaler er indlagt trykkes HOLD.
8. Frekvenser
8.1 Hvor finder man interessante frekvenser?
- På http://www.dkscan.dk/ findes en ret
udførlig liste over danske frekvenser samt anden information af interesse.
Hvis man ikke har lyst til at sidde og kigge alle frekvenssiderne igennem, kan man bruge
søgefunktionen på forsiden, og indtaste den
aktuelle og alle omkringliggende byer, samt evt. amtet. En anden mulighed er at downloade
zip-filen med frekvenssiderne (se link på forsiden). Denne indeholder ud over de enkelte
sider en ascii-fil bestående af samtlige sider. Denne kan man hente ind i en editor
f.eks. Notepad og nemt søge.
Hos Energistyrelsen har man endvidere mulighed for at søge i det officielle
frekvensregister:
http://frekvensregister.ens.dk/
og på http://www.mastedatabasen.dk/
kan man se en oversigt over master. Sidstnævnte kan bruges til at se om der er nogle
interessante master i området. Har man fundet en spændende mast, er det bare søge på
ejeren af den på Erhvervsstyrelsens side.
Er man rigtig nysgerrig søger man i Energistyrelsens frekvensregister på alle de
frekvensområder, der er nævnt som værende relevante i afsnittet "Søgning efter
nye frekvenser" på Båndplan-siden samt byens postnummer. På den måde finder man
ofte en række frekvenser der ikke optræder på dkscan.dk, men som dog stadigvæk kan
være interessante. Finder man noget interessant, skal man selvfølgelig ikke holde sig
tilbage for at indsende frekvensen til dkscan.dk.
8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX
benytter ?
- Den absolut bedste måde er at slå op i Energistyrelsens frekvensregister (se
tidligere). Er der imidlertid tale om frekvenser, f.eks. militære, som ikke står i dette
register, er der nogle teknikker man kan benytte: Først bør man forsøge at bestemme
hvilket frekvensbånd, der sandsynligvis benyttes. Et kendskab til hvor lignende tjenester
normalt ligger kan være et fingerpeg. Hvis man kan komme til at måle (eller skønne)
længden på en mobilantenne kan man normalt bestemme båndet. Mobilantenner har normalt
længden 1/4 bølgelængde. Formlen for omregning fra antennelængde til frekvens er i
dette tilfælde:
-
- Frekvens = 71.3/længde
-
- hvor længden er i meter og frekvensen i MHz.
-
- Eksempel: Antennelængde 45 cm = 0.45 meter Frekvens = 71.3/0.45 = 158 MHz
-
- Dette vil helt sikkert ikke give den korrekte værdi, men kan klart være med til at
indsnævre, hvor der skal søges.
-
- Når man ved, hvor man skal søge er det bare at gå i gang. Hvis man har mulighed for
at se, når de benytter radioerne, så er det selvfølgelig en fordel.
-
- Når man skal søge er det godt med et kendskab til, hvorledes radiobåndet er inddelt,
det man kalder båndplanen. På http://www.dkscan.dk/bplan.htm
findes en båndplan for Danmark og ligeledes en liste over hvorledes base- og
mobilfrekvenser ligger i forhold til hinanden. På IT- og Energistyrelsens hjemmeside på http://www.ens.dk findes den detaljerede
officielle danske båndplan med mulighed for at foretage interaktiv søgning.
-
- Hvis man kan komme i nærheden af en sender med sin scanner kan man evt. forsøge at
scanne uden antenne eller med en lille stump ledning som antenne. Herved sikrer man sig,
at kun de absolut kraftigste signaler kommer igennem. Har man yderligere en scanner, der
automatisk kan gemme frekvenser med aktivitet, kan dette måske udnyttes.
-
- Den ultimative løsning for at finde nærtliggende frekvenser er dog faciliteten Close
Call. Se nærmere i afsnittet om Close Call.
-
-
8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en
mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen?
- At man kan høre bilerne på basefrekvensen skyldes, at der køres repeater-drift (se afsnittet om simplex og duplex). Det er derfor
ikke nødvendigt at aflytte mobilfrekvensen, men mobilfrekvensen benyttes til at sende
signalet fra mobilradioen til basestationen og er normalt medtaget for fuldstændighedens
skyld.
-
8.4 Hvad er Close Call
- Close Call er Unidens betegnelse for en facilitet, der giver scanneren mulighed for
direkte at vise frekvensen på et nærtliggende radiosignal uden at man skal søge efter
dette. Dette er genialt til at finde nye frekvenser f.eks.hvis man står i nærheden af en
person, der anvender en håndradio. Mange scannerlyttere har prøvet at stå i en
situation, hvor man ser en radio blive anvendt men mangler frekvensen. Men en scanner med
Close Call slået til, vil scanneren automatisk indstille sig på frekvensen og vise denne
i displayet. Visse modeller kan også vise en eventuel CTCSS- tone.
9. Scanner og PC
9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin
scanner?
- Der er flere muligheder. De mest oplagte er:
- Gemme frekvensoplysninger.
- Styre/programmere scanneren. Dette er langtfra muligt på alle scannere, men visse
modeller tillader, at man f.eks. programmerer og/eller styrer scanneren via PC-software.
- Afkodning af diverse datasignaler sendt via radio. Det kan f.eks. dreje sig om
personsøgning. Til dette benyttes normalt lydkort.
- Optagelse af lyd. Dette er nærmere omtalt i kapitlet
om brug af scanner.
- Brug af SDR (Software Defined Radio).
-
- Yderligere information om dette emne kan findes på http://www.dkscan.dk/software.htm.
-
9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ?
- Der findes adskillige programmer, men fælles for alle dem, som jeg har prøvet, er, at
de er noget tunge at danse med. Min personlige mening er, at en almindelig tekstfil eller
et regneark er noget af det allerbedste. I en tekstfil kan man søge, rette m.v. med en
almindelig editor og man kan relativt nemt flytte data over i f.eks. et regneark, hvis man
måtte ønske det.
- Hvis man har en scanner, der kan styres og programmeres fra en PC, vil man sikkert kunne
få stor nytte af de frekvensprogrammer, der understøtter scanneren men til almindelige
opslag er tekstfiler normalt tilstrækkelige.
- På http://www.dkscan.dk/setup kan man
downloade Excel-regneark specielt tilpasset forskellige scannermodeller.
10. Politiet
10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem?
- Nej. Man kunne aflytte deres gamle analoge radiosystem, så længe de ikke krypterede.
Politiet er imidlertid gået over til SINE, som er det fælles digitale radionet for
beredskabet. SINE kan ikke aflyttes af uvedkommende, så det er slut med at aflytte politi
i Danmark. Der er ingen udsigt til, at der nogensinde kommer scannere på markedet, som
vil kunne aflytte SINE.
10.2 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio?
- Nej hverken til det gamle analoge THOR-radiosystem eller til SINE. Den efterfølgende
tekst er oprindelig møntet på THOR-radiosystemet.
- Selv hvis der gjorde, så ville politiet kunne omkode deres radioer, så sådant udstyr
ikke længere ville virke. Der har fra tid til anden verseret rygter omkring dette emne,
men disse rygter har altid vist sig at være uden hold i virkeligheden. THOR-systemets
kryptering er en såkaldt nøglebaseret kryptering. Det vil sige, at selv med det rette
udstyr og indgående kendskab til den anvendte teknik er det ikke muligt at foretage
aflytning uden kendskab til de anvendte krypteringsnøgler.
- Der findes videnskabsmænd, der ikke laver andet end at forske i krypteringsalgoritmer.
En sjælden gang finder de svagheder i kendte krypteringsalgoritmer. Som oftest svagheder,
der kan udnyttes under helt bestemte forudsætninger. Man kan derfor glemme alt om
at "almindelige" mennesker vil være i stand til at bryde krypterede
radiotransmissioner.
- Når man derfor møder folk, der kender nogen, som kender nogen, som har hørt, at man
kan købe udstyr til aflytning af krypterede transmissioner, så kan man roligt gå ud
fra, at dette er rygter uden hold i virkeligheden. Disse historier passer perfekt på
eksperternes karakteristik af vandrehistorier: »Man har et sandhedsvidne, man holder
frem, og det er aldrig én selv, som har oplevet det. Det er altid en god ven af en god
ven. Man skal lægge mærke til, at det aldrig er nogen, der er helt tæt på, for det
ville betyde, at man kunne blive taget i at lyve. Det er altid nogen, der er et
fortælleled længere væk, så det forsvinder i masserne.«
Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk
|
Chatboks
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar på dette site – vær venlig at logge ind, hvis du ikke er medlem, da klik her for medlemskab
Datasig på 31.640mhz- BW:30khz. ukendt. muligvis. Russisk Akula-link. CIS/Navy ship-to-shore. Bpsk signal desværre nok krypteret.
tunede 18mhz amatørradio igår aften, kunne høre en OTH radar. Lød som "the kontayner"
NATO exer: Steadfast Noon link
kenwood det er 5.649 MHz USB Shanwick NAT - C
De 3dB og 6dB fortæller noget om signalstyrken fra antennen. Rækkeviden afgøres af monterings højden på antennen.
@kenwood Det er højst sandsynligt Shanwick Radio. En af mange jordstationer der kommunikerer med fly uden for VHF rækkevidde (over atlanterhavet.
nogen der ved hvad det er der ligger på 5,649 mhz
Kraftigt databurst på 33.500mhz (Russisk mil datalink) voice på 33.900mhz toner + kvindestemme, ukendt sprog.
Der ligger Tetra-lignende signaler på de svenske jaktkanaler, det er næsten sikkert at det er russisk milcom.
Lidt DX-scanning. 34.325mhz fm, russisk com beredskab/milcom eller transport.
Ok super tak, Hvor lang vil rækkeviden fx være 6 vs 3 db til forskel ?
6db er det dobbelte af 3dB, så signalet fra 6dB antennen er dobbelt så kraftigt som fra 3 dB antennen (hvis alle ting ellers er opgivet på samme måde)
Hvor stor forskel er der på 3 db vs 6 db antenne 140 mhz - 175 mhz
Scanner ofte 30-50mhz. I dag lidt højere oppe og fandt musik på 54,480mhz og 55,610mhz(WFM) signalet var dog for svagt til at identificere
Min alert bipper på en 43mhz kanal, jeg har kodet 24 italy kanaler. Det kan være det bare er atmosfærisk støj, men jeg scanner dem fortsat.
@OZ3JBP: Jeg bor i Rødovre, Lytter primært til Militære Fly frekvenser
Hvad kan man lytte til i Rødovre og omegn?
Militær øvelse i Viborg, Herning og Holstebro, med fly. Noget må kunne høres. link
Hvad lytter i på København og omegn?
Hi. Tak Per
|