Navigation, radar og satellitter

Sidste opdatering: 29-april-2015

Navigation og pejling

Yderligere information om flynavigation kan findes hos Trafikstyrelsen

Engelsk side med billeder af navigationsudstyr: UK Aviation NavAids Gallery

Bemærk at landingsbaner nummereres efter kompasretning, så f.eks. bane 22 i Kastrup ligger på 220 grader. L (left) eller R (right) betyder blot, at der er flere parallelle baner.

VOR (VHF Omnidirectional Range)

Radiofyr, som sender i området 108-118 MHz. Det anvendes ved såkaldt "en-route-navigation" samt nær lufthavne. På frekvensen udsendes et fast rundstrålende samt et retningsbestemt signal, der roterer med 30 omdrejninger pr. sekund. Herved opstår en faseforskel mellem de to signaler, der i VOR-modtageren omsættes til en retning (man taler om 360 radialer). En VOR-station identificerer sig ved at udsende sine kendingsbogstaver i morse.

DME Distance Measuring Equipment

Opstilles sammen med VOR eller localizers og anvendes til afstandsangivelse, som navnet angiver. Disse er frekvensafstemt efter den localizer eller VOR, ved hvilken DME'en er positioneret. Fra jorden sendes i frekvensområderne 978-1087 og 1104-1213 MHz, mens flyene sender på 1041-1150 MHz. Tilstedeværelsen af DME angives i nedenstående oversigter ud for den tilknyttede VOR eller LLZ. Princippet for DME er, at der fra luftfartøjet ("interrogator") udsendes en spørgeimpuls, som modtages af DME-senderen ("transponder"), der efterfølgende udsender en svarimpuls til luftfartøjet. Den tid, der forløber, anvendes så af flyets DME-anlæg til beregning af afstanden mellem fly og DME-transponder. I de følgende oversigter er DME nævnt ved deres såkaldte kanalnummer, der afhænger af VOR- eller Localizer-frekvensen. Aht. SSR anvendes i praksis kun kanal 17x-59x, 70x-126x, 17y-59y og 70y-126y.
Frekvenserne for DME (i MHz) kan ret simpelt beregnes ud fra kanalnumret:
Jord (for x-kanaler): 961 + kanalnummer
Jord (for y-kanaler): 1087 + kanalnummer
Fly (for x- og y-kanaler): 1024 + kanalnummer

TACAN Tactical Air Navigation

Militærets pendant til den civile VOR/DME. Til tider anvendes TACAN'en sammen med en civil VOR, hvilket kaldes en VORTAC. Da der i princippet ikke er forskel på TACAN og VOR/DME ud over om anvenderen er militær eller civil, er TACAN'erne i nedenstående oversigt blot forsynet med en markering for, at der er tale om en TACAN.

Beliggenhed	VOR (MHz)	Ident	DME (kanal)
Aalborg	116.700	AAL	114x (2)
Alsie (Als)	114.700	ALS
Bella (Bellahøj)	114.650	BEL	93y
Bornholm/Rønne	112.000	ROE	57x (2)
Codan (Møn)	114.900	CDA	96x (1)
Karup		KAR	37x (3)
Korsa (Korsør)	112.800	KOR	75x (1)
Lemme	115.350	LME	100y
København/Kastrup	112.500	KAS	72x (1)
Odin (nær Fyns hoved)	115.500	ODN	102x (1)
Ramme (nær Lemvig)	111.850	RAM	55y (1)
Trano (Fårevejle)	117.400	TNO	121x (1)
Vamdrup	110.050	VAM	37y
Vesta (nær Esbjerg)	116.600	VES	113x (1)
Vojens/Skrydstrup	110.400	SKR	41x (2)

(1) DME frekvensafstemt med VOR.
(2) DME-oplysninger hentes fra TACAN.
(3) Militær TACAN.

Localizers

En localizer (LLZ) anvender frekvensområdet 108-112 MHz og er placeret i landingsbanens modsatte ende i forhold til, hvor flyene lander. På en localizer udsendes et signal, som er moduleret med 150 Hz såvel som 90 Hz. Via en speciel antennekonstruktion i localizeren vil man i flyet overvejende modtage signalet moduleret med 150 Hz, hvis man befinder sig til højre for den korrekte indflyvningsvinkel ("blue sector"), mens man til venstre for hører 90 Hz ("yellow sector"). I den korrekte indflyvningsretning ("localizer beam") høres de to frekvenser lige kraftigt. En localizer identificerer sig ved hjælp af et kaldesignal i morse.

Glidepath

En glidepath (GP) Anvendes til at bringe flyet ned i en forsvarlig nedstigningsvinkel (2.75 - 3 grader) og sender i området 328.6-335.4 MHz. Ligesom ved localizeren moduleres også her en bærebølge med 150 Hz og 90 Hz, således at disse kun modtages lige kraftigt i den korrekte nedstigningsvinkel.

Marker Beacons

Ved nogle landingsbaner er der opstillet markeringsfyr, der alle sender på 75 MHz. Outer marker (OM) er opstillet 5-10 km fra landingsbanen, og udsender morsestreger moduleret med 400 Hz opad i en vifteformet udstrålingssektor. Middle Marker (MM) findes ca. 400 m fra landingsbanen, og sender skiftevis prikker og streger moduleret med 1300 Hz, mens Inner Marker (IM) er placeret ca. 75 fra landingsbanetærsklen og udsender morseprikker moduleret med 3000 Hz. Marker beacons er ved at blive fortrængt af det langt mere nøjagtige DME, og Inner Marker ses stort set ikke længere, da den er blevet overflødig som følge af flyenes hastighed nutildags. Hvis et markeringsfyr ikke er tilknyttet en landingsbane, men er placeret, så det kan anvendes som et rapporteringspunkt på flyruten kaldes dette en "Fan Marker" eller "En-route Marker". Passage af Outer Marker, Middle Marker og Inner Marker tænder hhv. en blå, gul eller hvid lampe i flyet.

ILS Instrument Landing System

Den samlede betegnelse for localizer, glide path og marker beacons. I danske lufthavne anvendes normalt enten DME eller marker beacons på en given landingsbane. I nedenstående oversigt anvendes forkortelserne OM (Outer Marker) og MM (Middle Marker).

Beliggenhed	Bane	Localizer	Glidepath	DME	Ident	Markers
Aalborg	26R	109.900	333.800	36x	YT
	08L	109.900	333.800	36x	AE
Aarhus/Tirstrup	10R	111.900	331.100		IAAR	MM og OM
	28L	111.100	331.700	48x	TR
Billund	09	111.700	333.500		BIL	MM og OM
	27	110.700	330.200	44x	LEL	MM og OM
Bornholm/Rønne	29	110.300	335.000	40x	IRE
	11	110.300	335.000	40x	IAR
Esbjerg	08	109.100	331.400	28x	OO	MM og OM
	26	110.150	334.250	38y	ES	MM og OM
Karup	09R	108.300	334.100		IKAP	MM og OM
	27L	108.150	334.550	18y	KR
København/Kastrup	04L	110.500	329.600	42x	CH
	04R	109.300	332.000		NE	MM og OM
	12	109.900	333.800	36x	KA
	22L	109.500	332.600	32x	OXS
	22R	110.900	330.800	46x	KLK
	30	108.900	329.300	26x	OY
København/Roskilde	11	111.500	332.900	52x	KV
	21	108.700	330.500		SN	MM og OM
Odense	24	108.350	333.950	20y	OD
Sindal	27	110.150	334.250	38y	SDL
Skive						Fan (MM)
Stauning	27	110.100	ingen		SVJ	MM
Sønderborg	32	111.150	331.550	48y	CIM
Thisted	28	108.100	334.700		TS	MM og OM
Vojens/Skrydstrup	11L	109.350		30y	ISPA
	29R	109.350	331.850	30y	SRY

Locator og NDB

Ikke-retningsbestemte radiofyr til flynavigation, der sender i mellembølgeområdet. Ud fra et radiofyr kan flyet bestemme retningen til dette, mens en krydspejling mellem to radiofyr, vil kunne give flyets position. Locators og NDB'er (Non-Directional Beacons) sender i mellembølgeområdet (315-435 kHz) og er inden for de sidste ti år i nogen udstrækning blevet erstattet af VOR. NDB'er har større rækkevidde end locators og er ofte placeret sammen med Outer Markers, mens locators er tilknyttet de enkelte landingsbaner for lufthavnen. Udstyret til pejling via radiofyr kaldes radiokompas eller ADF (Automatic Direction Finder) og fyrene identificerer sig med kendebogstaver i morse. Samtlige radiofyr i nedenstående oversigt er locators med undtagelse af Billund (LO), der er et NDB.

Beliggenhed	Bane	Frekvens	Identifikation
Aalborg	08	398	GL
Aarhus/Tirstrup	10	324	ML
	28	374	TU
Billund	09	395	GE
	27	341	LO
Bornholm/Rønne	29	334	FAU
Donna (Nordsøen)		355	DON
Esbjerg	08	376	HP
	26	400.5	EJ
Karup	09	351	KP
	27	369	KA
Kolding/Vamdrup	19	357	KD
København/Roskilde	11	368	RK
Odense	24	423	FE
Sindal	27	339	SD
Skive	14	335	SV
	32	389	HY
Stauning	09	346	AU
	27	328	VJ
Sønderborg	14	316	IN
	32	330	SB
Thisted	10	394	TW
	28	331	TE
Vojens/Skrydstrup	29	321	VO

MLS Microwave Landing System

Viser i forbindelse med DME oplysninger om flyets afstand, højde og indflyvningsvinkel. Anvender området 5031-5091 MHz og fungerer efter et såkaldt "scan beam"-princip.

SSR Secondary Surveillance Radar

Jordstationen udsender spørgeimpulser på 1030 MHz, som opfanges af flyet, der returnerer svarimpulser på 1090 MHz. Disse impulser indeholder oplysninger om flyets højde (aflæst af flyets højdemåler og afsendt via SSR) samt identifikation af flyet via en firecifret kode (kaldet "squawk"), som tildeles flyet af jordstationen, når flyet bevæger sig ind i dets område eller letter fra flyvepladsen. Såfremt flyet kommer ud for ulovlig handling, svigtende radiokommunikation eller kommer i en nødsituation sættes SSR-transponderen på hhv. 7500, 7600 eller 7700, der er internationalt anvendte koder. I Danmark anvendes tillige 2000 (IFR - flyvning via instrumenter), 7000 (VFR - visuel flyvning), 0001 (militær VFR) og 0040 (helikopter beskæftiget med offshore), hvis ingen anden kode er blevet tildelt. SSR-koden samt flyets højde vil blive sendt til kontroltårnet og dermed vist på dets radar.

GPS (Global Positioning System) og DGPS

GPS er et amerikansk navigationssystem, hvor man krydspejler fra flere satellitter. Der er 28 aktive satelitter der cirkler rundt om jorden med en omløbstid på 11 timer og 58 minutter. Der vil altid være mindst fire satellitter synlige fra positionen, hvorfor man kan opnå en nøjagtighed på ca. 100 m. Militæret udsender yderligere kodede signaler, som kan bringe nøjagtigheden på en positionsbestemmelse til at være inden for 20 m. Den civile kode udsendes på 1575.42 MHz, mens den militære udsendes på 1227.6 MHz. De to frekvenser kommer frem ved at gange en grundfrekvens på 10,23 MHz med h.h.v. 120 og 154. Desuden er det meningen der skal sendes nye satelitter op (kaldet BLOCK IIR-M) der skal afløse de gamle. Disse kommer til at sende på 1.176,45 MHz og man kan allerede nu fra tid til anden opfange bærebølgen fra tests.
Der er tillige udviklet det såkaldte DGPS (Differential GPS), hvor der udsendes korrektionssignaler til det civile GPS, hvorved nøjagtigheden ved positionsbestemmelse kan bringes ned under 10 m. I danske farvande kan disse signaler modtages fra Hammerodde (289.5 kHz), Skagen (296.0 kHz), Blåvandshuk (290.0 kHz) samt det svenske Kullen (293.0 kHz). Fra Tórshavn udsendes DGPS på 287.5 kHz. Det russiske GLONASS arbejder efter samme princip. Her udsendes High Precision signalet på omkring 1250 MHz (1240 + n*0,5625 MHz) og Standard Precision signalet på 1602 MHz + (n * 0.5625 MHz), hvor n er satellittens nummer.

LORAN-C

LORAN-C med en rækkevidde på 1500 km sender på 100 kHz. Læs mere her.

EPIRB / COSPAS-SARSAT

Hvis et skib forulykker, vil signaler (herunder dets MMSI-nr, der identificerer det nødstedte fartøj) fra dets nødpejlesender, den såkaldte EPIRB, blive udsendt på 406.025 MHz. Endvidere udsendes en sweep-tone på 121.500 MHz, som i øvrigt også anvendes, hvis et fly er styrtet ned. Nødpejling foregår fra satellit-overvågningssystemet, COSPAS-SARSAT. Nødsenderen kombineres for skibe med en radar-transponder (SART), hvis signaler optræder på radarskærmen hos skibene, der kommer til hjælp, og dermed gør det nemmere at lokalisere det nødstedte fartøj. Denne sender i området 9200-9500 MHz. Læs mere på www.cospas-sarsat.org og www.epirb.org.

INMARSAT

INMARSAT sender på 1644.3-1644.5 og 1645.5-1646.6 MHz. Se også her.

VDF (VHF Direction Finding)

VDF er radiopejling i VHF-området, hvor piloten lægger en tom bærebølge på en aftalt frekvens, hvorefter luftfartøjets position pejles fra jorden. Følgende pladser er udstyret med VDF: Odense, Roskilde, Rønne, Sindal og Skive. Endvidere er Aalborg og Karup udstyret med UDF til pejling i det militære UHF-område.

NAVTEX

NAVTEX (Navigationsvarsler): 518 kHz

Navtex anvendes af skibe og giver information om navigationsefterretninger, vejrmeldinger m.m. Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Navtex

Radar

Radar inddeles i følgende bånd:

U-båndet: 40-60 GHz
Q-båndet: 33 - 50 GHz
Ka-båndet: 25,6 - 40 GHz
K-båndet: 18 - 26,5 GHz
Ku-båndet: 12,5 - 18 GHz
X-båndet: 8 - 12,5 GHz
C-båndet: 4 - 8 GHz
S-båndet: 2 - 4 GHz
L-båndet: 1 - 2 GHz
P-båndet - 0,3 - 1 GHZ

Der findes andre inddelinger, men dette er den mest udbredte.

Inden for radar er der to principper: Primær og sekundær radar. Førstnævnte arbejder efter det kendte princip, hvor radiobølger i mikrobølgeområdet reflekteres fra faste genstande, mens fartøjet (typisk fly) ved sekundær radar opfanger jordstationens spørgeimpulser og returnerer svarimpulser til denne. Til sekundær radar hører SSR og DME (se disse).
LRR (Long Range Radar) anvender frekvenser omkring 600 MHz og dækker et større område (op til 250 km fra radarinstallationen). SRE (Surveillance Radar Element) alias TAR (Terminal Area Surveillance Radar), der sender på omkring 3000 MHz og har noget mindre rækkevidde (op til 100 km), overvåger luftfartøjerne inden for lufthavnens terminalområder og anvendes af Approach, Arrival og Departure.
Endvidere anvendes inden for luftfarten GCA (Ground Controlled Approach), som består af en SRE-del og en PAR-del (Precision Approach Radar). PAR-delens rækkevidde er op til 25 km og anvendes, som navnet antyder, til præcisionsanflyvning. PAR-delen anvender mellem 9000 og 10000 MHz. ASDE (Airport Surface Detecting Equipment) overvåger flyene på lufthavnens parkeringsområde og anvender frekvenser i området 20.0-37.5 GHz.
Flyene er udstyret med vejrradaranlæg (9345-9405 MHz), som så at sige kortlægger skyformationerne og Doppler-radar (ca. 8800 MHz), der bestemmer drift (forårsaget af vinden) samt flyvehastighed. Endvidere anvendes Radio Altimeter (4200-4400 MHz), der angiver højden over terrænet.
Inden for skibsfarten anvendes naturligvis også radar, og her findes de såkaldte radarsvarefyr (Racon), som besvarer et radarsignal i 3 cm-området med et retningsbestemt signal (9300-9500 MHz). Dette vil kunne ses på skibets radarskærm som et 1.5 cm langt ekko, som eventuelt kan være kodet med et morsesignal for identifikation.

Frekvenser for fly- og skibsradar

1260-1340   : Long Range Radar (Roskilde)
2750 / 2850 : SRE (Billund)
2720 / 2855 : SRE ASR-8K (Ålborg)
5625 MHz    : Vejrradar (Bornholm)
6525 MHz    : Ground, Miniranger
9375 MHz    : Skibsradar, ASDE (København)

Frekvenser for radioanlæg i skibe til stedbestemmelse

2920 - 3100 MHz
5470 - 5650 MHz
9320 - 9800 MHz

Frekvenser for politiradar ved hastighedskontrol

 9410 MHz   : Det meste af Europa (bl.a. Tyskland)
 9910 MHz   : Frankrig
10525 MHz   : Skandinavien, England, USA og Canada (lang afstand, motorvej)
24150 MHz   : Skandinavien, England, USA og Canada (kort afstand, by)
33.4-36 GHz : Photo Radar

Satellitter

Mange af informationerne i dette afsnit er formentlig noget forældede. 

Meteorologiske satellitter

Langt de fleste af nedenstående satellitter er ikke geostationære og kan derfor kun modtages, når de passerer Danmark. Meteosat er geostationær og findes i retningen 0 grader (hvilket er næsten stik syd set fra Danmark).

 137.075  Meteosat ESA
 137.125  METEOR (vejrsatellit)
 137.150  METEOR (vejrsatellit)
 137.300  METEOR (vejrsatellit)
 137.350  NOAA K, L og M
 137.400  SICH 1, OKEAN 1-7, COSMOS 1602
 137.500  NOAA 10, 12, K, L og M
 137.620  NOAA 9, 11, 14, K, L og M
 137.680  ORBCOMM FM2
 137.710  ORBCOMM FM1
 137.770  NOAA K, L og M
 137.850  METEOR 3-5, METEOR 2-21
 149.910  COSMOS 2184
 149.940  COSMOS 2218, COSMOS 2279
 149.970  COSMOS 2173, COSMOS 2239, COSMOS 2327
 150.000  NADEZHDA, COSMOS 2230, NADEZHDA 4, TSIKADA, COSMOS 2315
 150.030  COSMOS 2142, COSMOS 2233, COSMOS 2334
 399.760  COSMOS 2184
 399.840  COSMOS 2218, COSMOS 2239, COSMOS 2279
 400.000  NADEZHDA, COSMOS 2230, NADEZHDA 4, TSIKADA, COSMOS 2315
 400.080  COSMOS 2233
 400.450  EXOS-D (Akebono)
 400.550  FREJA, ASTRID
1691.000  METEOSAT (kanal 1)
1694.500  METEOSAT (kanal 2)
1697.996  NOAA10
1698.020  NOAA12
1707.010  NOAA11
1707.030  NOAA14

Link til hjemmeside om vejrbilledemodtagelse fra satellit

Specielt interessante frekvenser

1534.350 Skib til kyst
1535.000 Analoge overførsler
1535.325 Kyst til skib
1537.000 Radiostationen AFRTS (smalbånds-FM)

Rumfartøjer og andre satellitter

 259.700  Space Shuttle (Sekundær frekvens) 
 282.800  NASA SAR operationer
 296.800  Space Shuttle (Primær frekvens)
1265.000  International Space Station (Station S-Band)
2039.645  Ørsted-satellitten (uplink)
2048.850  ERS (Earth Resource)
2208.163  Astrid-2 (downlink)
2211.000  TDRS (Shuttle Relay)
2215.000  Ørsted-satellitten (downlink)
2217.500  Space Shuttle (sekundær frekvens - digital)
2225.000  ERS (Earth Resource)
2232.500  TDRS (Shuttle Relay)
2250.000  Space Shuttle (tv audio - wide-FM)
2255.500  Hubble-teleskopet
2287.000  International Space Station (Interim Control Module)
2287.500  Space Shuttle (primær frekvens - digital)
15003.00  International Space Station (Station Ku-Band)

NASA's officielle hjemmeside vedr. Space Shuttle
Keppler elementer etc.

Færøske navigationsmidler

NDB'er og locatorer

Beliggenhed	Frekvens (kHz)	Ident
Akraberg	381	AB
Myggenæs	337	MY
Vágar (LOC RWY 31)	348	VG

Localizers og markers

Beliggenhed	Type	Frekvens (MHz)	Ident	Markers
Vágar	LLZ RWY 13	109.100	SF	MM og OM
	LLZ RWY 31	110.300	MF	MM

Endvidere udsendes DGPS fra Torshavn på 287.0 kHz.

Grønlandske navigationsmidler

NDB'er og locatorer

Beliggenhed	Frekvens (kHz)	Ident
Aasiaat	215	EM
Ikerasassuaq	372	OZN
Ilulissat	367	JV
Kangerlussuaq	382	SF
Kulusuk (Kap Danmark)	377	DA
Kook Islands (Kook Øerne)	298	KU
Maniitsoq	391	MA
Nanortalik	270	NN
Narsaq	404	NS
Narsarsuaq	359	NA
Nerlerit Inaat (Constable Point)	386	CP
Nutak (Nuuk)	273	NK
Nuuk (Godthåb)	314	GH
Paamiut	331	FH
Qaanaaq	336	QQ
Qaarsut (Uummannaq)	285	UU
Qaqortoq	265	JH
Qasigiannguit	265	CH
Qeqertarsuaq	306	GN
Qeqertat (Nuuk)	258	QT
Simiutaq	279	SI
Sisimiut	328	HB
Sisimiut	341	SM
Upernavik	399	UP
Uummannaq	354	UM

Localizers, DME og VORTAC

Beliggenhed	Type	Ident	Frekvens (MHz)
Aasiaat	DME	AS	111.100
Ilulissat	DME	JA	111.950
Kangerlussuaq	LLZ/DME RWY 10		109.550
Maniitsoq	DME	MS	112.900
Narsarsuaq	DME	NQ	111.850
Nuuk	LLZ/DME RWY 24	GN	110.300
Qaanaaq	DME	QN	108.350
Qaarsut (Uummannaq)	DME	QA	110.150
Sisimiut	DME	SS	110.500
Thule Air Base	LLZ RWY 15	ITL	109.500
	GP RWY 15		332.600
	VORTAC	THT	111.000
	Middle Marker		75
Upernavik	DME	UK	108.550

    a  .-        u  ..-       .  .-.-.-     ,  --..--
    b  -...      v  ...-      :  ---...     ;  -.-.-
    c  -.-.      w  .--       -  -....-     =  -...-
    d  -..       x  -..-      ?  ..--..     !  --..--
    e  .         y  -.--      '  .----.     "  .-..-.
    f  ..-.      z  --..      (  -.--.      )  -.--.-
    g  --.       æ  .-.-      /  -..-.      _  ..--.-
    h  ....      ø  ---.      
    i  ..        å  .--.-     ä  .-.-       é  ..-..
    j  .---                   ö  ---.       á  .--.-
    k  -.-       1  .----     ü  ..--       ñ  --.--
    l  .-..      2  ..---     @  .--.-.     ch ----
    m  --        3  ...--
    n  -.        4  ....-     Indledningstegn -.-.-
    o  ---       5  .....     Vent            .-...
    p  .--.      6  -....     Sluttegn        .-.-.
    q  --.-      7  --...     Afslutningstegn ...-.-
    r  .-.       8  ---..     Forstået/OK     ...-.
    s  ...       9  ----.     Rettelse        ........
    t  -         0  -----     Lukker ned      -.-..-..

Se også mere om morsekode.

Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk