Dansk Scanner FAQ

Sidst revideret: 13-januar-2010

Denne FAQ indeholder svarene på en række ofte forekommende spørgsmål omkring scannere og brugen af dem.

FAQ'en vedligeholdes til stadighed, så hvis du har kommentarer, rettelser, tilføjelser eller andet, så skriv gerne en email. Adressen finder du på http://www.dkscan.dk.

Indhold

1. Generelt

1.1 Hvad er en scanner?
1.2 Findes der nogen bøger om scannere?
1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere?

2. Aflytning

2.1 Hvad kan man aflytte?
2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner?
2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner?
2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere?
2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA?
2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler?
2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE?

3. Lovgivning

3.1 Hvad må man aflytte?
3.2 Er der nogen regler man skal overholde?
3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd fra en scanner?
3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet?

4. Anskaffelse af scanner

4.1 Hvor kan man købe scannere?
4.2 Hvad koster en scanner?
4.3 Hvilken scanner kan anbefales?
4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner?
4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel tilladelse?
4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere?
4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed?
4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel?
4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm. radio om?

5. Antenner

5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig?
5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales?
5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales?
5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales?
5.5 Kan man selv bygge en antenne?
5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug?
5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner?
5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge?
5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik?
5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ?
5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt ?
5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ?
5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme tid?

6. Radioteknik

6.1 Hvad er spejlfrekvenser?
6.2 Hvad er CTCSS?
6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal?
6.4 Hvad betyder simplex og duplex?
6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM?
6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem?

7. Brug af scanner

7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner?
7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller håndradioer?
7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner?
7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets andre rum?
7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men mange frekvenser er angivet med 4.
7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes?
7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er væk?
7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner?
7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner?
7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner?

8. Frekvenser

8.1 Hvor finder man interessante frekvenser?
8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX benytter ?
8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen?
8.4 Hvad er Close Call

9. Scanner og PC

9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin scanner?
9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ?
9.3 Kan man på nettet finde et program til PC, der kan afkode Falcks dataradioer?

10. Politiet

10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem?
10.2 Hvis man  bor i hovedstadsområdet, hvilke af politiets kanaler skal man så aflytte for ikke at gå glip af noget?
10.3 Hvis man  bor i provinsen, hvilke af politiets kanaler skal man så aflytte for ikke at gå glip af noget?
10.4 Hvordan lyder det, når politiet benytter kryptering?
10.5 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio
10.6 Kan man undgå at høre sus, når politiet krypterer?
10.7 Hvad er det for en lyd man hører, når politiets vogn- eller håndradioer taster ind?
10.8 Hvor kan jeg læse mere om politiets radiosystem?
10.9 Kan man afkode det system til GPS-positioner, som politiet anvender?

 

1. Generelt

1.1 Hvad er en scanner?

En scanner er en radiomodtager, som er i stand til at gennemløbe et antal radiofrekvenser og aflytte, hvad der måtte forekomme af radiokommunikation på disse. Dette sker i praksis ved at den stopper på en frekvens, hvis denne er aktiv, og først søger videre, når aktiviteten slutter.
 
Normalt kan en scanner arbejde på to måder: Søgning og scanning. Ved søgning gennemløbes hele båndet mellem to forud valgte frekvenser. Ved scanning gennemløbes et antal indprogrammerede frekvenser.
 

1.2 Findes der nogen bøger om scannere?

På dansk findes "Bogen om Radioscannere" af Per H. Nielsen, som formentlig kan lånes på biblioteket. Da den er udsolgt fra forlaget, kan den ikke længere skaffes gennem boghandlen.
 

1.3 Hvordan kommer jeg i kontakt med andre scannerbrugere?

På Internettet findes en række fora for scannerbrugere, hvor man kan stille spørgsmål og udveksle erfaringer. I Danmark findes følgende:

 

2. Aflytning

2.1 Hvad kan man aflytte?

Stort set al radiokommunikation, der ikke er digital eller krypteret. Dette vil bl.a. sige taxi, tog, busser, fly, erhvervsradio, gamle trådløse telefoner og meget meget mere. Desværre er politi og brandvæsen i store dele af landet gået over til digital kommunikation, som ikke kan aflyttes. Dette gælder også f.eks. HUR's busser, DSB's togrevisorer og Metroen i København. I løbet af 2011 forventes politiet i hele Danmark at være skiftet til det digitale og aflytningssikrede system SINE og så er det slut med at lytte med. Ligeledes skal ambulancer, brandvæsen og alt andet indenfor beredskabet over på SINE, så indenfor få år er det helt slut med at lytte til "blå blink".
 

2.2 Kan man aflytte mobiltelefoner?

Nej. I Danmark anvendes nu udelukkende GSM til mobiltelefoni. GSM-signaler er digitale og benytter nogle teknikker, som scannere slet ikke er konstrueret til at håndtere. Trafikken er endvidere krypteret, så dagens scannere har absolut ingen mulighed for at aflytte samtalerne. Ligesom med politiets kryptering ses undertiden ubekræftede og yderst tvivlsomme rygter om mulighed for at modtage digitale GSM signaler. Problemet vil dog være det samme som med politiets radioer: Uden de rigtige krypteringsnøgler kan man intet aflytte. Teknisk set skifter krypteringsnøglerne for hver eneste samtale, og disse dannes ud fra oplysninger, der kun findes på SIM-kortet i telefonen og hos udbyderen.
 
I de lande, der har forbud mod kryptering, vil det med specialudstyr være muligt at aflytte samtalerne.

 

2.3 Kan man aflytte trådløse telefoner?

Ja men kun de analoge. Nyere trådløse telefoner er baseret på DECT standarden, som er digital og som ikke kan aflyttes med eksisterende udstyr. Der sælges ikke længere trådløse telefoner efter den gamle analoge standard, og fra 1/1-2011 blev det ulovligt at anvende disse.
Det er ifølge Straffeloven forbudt at aflytte telefonsamtaler.

 

2.4 Kan man aflytte redningshelikoptere?

For at lytte deres kommunikation med Joint RCC i Århus (Rescue Coordination Centre) skal scanneren dække kortbølge, mere specifikt området 2 - 7 MHz, samt kunne modtage USB. Eksempler på scannere, der kan dette er AOR AR8000, AOR AR8200, Alinco DJ-X2000 og Yupiteru MVT-7100. Ingen af Unidens scannere dækker dette område. Frekvenserne, der anvendes, kan findes på http://www.dkscan.dk/flymil.htm.
Den almindelige flykommunikation fra helikoptrene finder sted på de normale civile og militære flyfrekvenser. Derudover er helikoptrene udstyret med radioer til maritim VHF, politiet og Falck og disse kan aflyttes på normal vis.

2.5 Kan man aflytte SINE/TETRA?

SINE (SIkkerhedsNEttet) er navnet på beredskabets nye fælles radiosystem som er baseret på teknologien TETRA (TErrestrial Trunked RAdio), som er en standard for digital kommunikationsradio. Der findes endnu ikke scannere, der kan aflytte TETRA, og det er tvivlsomt om de nogensinde vil komme. TETRA-kommunikation, ikke mindst indenfor politi og beredskab, er typisk krypteret og derfor umulig at aflytte selv med en eventuel TETRA-scanner. Politi og brandvæsen i store dele af landet er eksempler på anvendere af TETRA. Indenfor få år vil alt, hvad der har med blå blink at gøre i Danmark, anvende SINE/TETRA.
 

2.6 Hvor langt væk kan man høre signaler?

Dette kan ikke besvares generelt, da det afhænger af mange faktorer:
Den anvendte antenne og dens placering er absolut den faktor, der har størst betydning. Med en gummiantenne på scanneren skal man f.eks. ikke forvente at kunne høre mobilstationer på mere end få kilometers afstand.
Med en udvendig antenne øges rækkevidden betydeligt.

2.7 Hvis man anskaffer en TETRA-radio, kan man så aflytte SINE?

I praksis nej, da langt det meste trafik foregår via nettet. En TETRA-radio kan kun komme på SINE-nettet hvis den er kendt i systemet. Det nytter heller ikke noget at forsøge med at kopiere en autoriseret radio. Enhver SINE-radio skal nemlig være kendt i systemet både med ISSI-nummer, TEI-nummer og K-kode. TEI-nummer er unikt for hver eneste radio og kan ikke ændres. K-koden er radioens unikke krypteringsnøgle, som ikke kan kopieres fra en radio til en anden.

3. Lovgivning

3.1 Hvad må man aflytte?

Man må aflytte alt undtagen telekommunikation. Ved telekommunikation forstås i den forbindelse kommunikation, der involverer det offentlige telefonnet. Aflytningen af telefonsamtaler er nemlig omfattet af straffelovens §263. Det vil sige, at det er forbudt at aflytte trådløse telefoner. Det skal dog understreges, at ingen så vidt vides endnu er blevet dømt for aflytning af f.eks. trådløse telefoner, så der er ingen retspraksis på området.
Før 1/7-96 var det forbudt blot at være i besiddelse af en scanner i Danmark. Dette blev dog opfattet som en teknisk handelshindring og reglerne blev ændret. Man valgte en "liberal" lovgivning, så ikke blot besiddelse men også brugen af scannere blev lovlig.

 

3.2 Er der nogen regler man skal overholde?

Ja, indholdet og eksistensen af det, som man modtager, må ikke bruges, offentliggøres eller videregives til uvedkommende. Bemærk specielt, at det altså er forbudt blot videregive information om eksistensen af radiokommunikation. På http://www.dkscan.dk/jura.htm er der en mere detaljeret gennemgang af lovgivningen.
 

3.3 Må man opsætte en server på nettet, der videresender lyd fra en scanner?

Nej. Ifølge IT- og Telestyrelsen svarer dette til at videregive aflyttet information og er dermed i strid med gældende regler.

 

3.4 Må man tage sin scanner med til udlandet?

Det afhænger af, hvor turen går hen, da scannere er ulovlige i en række lande.
På http://www.strongsignals.net/access/content/laws.html findes en liste over, hvad status er for en række lande. Listen er dog langt fra komplet og da den er baseret på input fra folk rundt omkring i verden, er der ingen garanti for, at oplysningerne er 100 % korrekte. Det er derfor tilrådeligt at undersøge sagen på egen hånd, hvis man er usikker på lovgivningen i et land.

 

4. Anskaffelse af scanner

4.1 Hvor kan man købe scannere?

Det kan man hos forhandlere af radioamatør- og walkie-udstyr, hos mange elektronikforhandlere, visse varehuse samt hos diverse postordrefirmaer. Hvis man kan undvære dansk manual kan der i visse tilfælde være penge at spare ved at handle i udlandet, men det er ikke altid tilfældet.
På http://www.dkscan.dk/udstyr.htm findes en liste over en række danske forhandlere. På http://www.dkscan.dk/scannerpriser kan ses en liste over de seneste priser på en række af de mest populære scannere.

 

4.2 Hvad koster en scanner?

De fås fra ca. 500 kroner og opefter og endnu billigere brugt. Visse af de helt billige scannere kan ikke anbefales til nybegyndere da de mangler faciliteter til f.eks. at finde nye frekvenser. Disse er derfor mest velegnede til erfarne brugere, der ved præcis hvad de vil lytte på.

 

4. 3 Hvilken scanner kan anbefales?

Dette er nok et af de allermest stillede spørgsmål. Desværre er det også et af aller sværeste at svare på. Valg af scanner afhænger nemlig meget af, hvad man har tænkt sig at lytte til og også af hvor i landet, man befinder sig.
Alle scannere, der sælges i Danmark, kan f.eks. aflytte de gamle analoge systemer for politi, brandvæsen og Falck samt taxi og radioamatører. Derimod er det ikke alle scannere, der kan aflytte f.eks. fly, militær, trådløse telefoner og redningshelikoptere. Man skal derfor gøre sig klart, hvad man gerne vil lytte til før man går ud og anskaffer sig en scanner.
Ikke alle scannere scanner lige hurtigt. Det betyder, at hvis man koder mange frekvenser ind, så kan det tage uforholdsmæssigt lang tid at gennemløbe disse og resultater er, at man mister starten af mange samtaler. Bor man ude på landet er der nok ikke så mange frekvenser, man skal lytte på, men bor man i København er der alene omkring 50 frekvenser for politiet, der kan være relevante. Scanhastigheden varierer fra model til model. De langsomste scannere klarer kun omkring 5 kanaler i sekundet mens de hurtigste er helt oppe i nærheden af 100 kanaler i sekundet. Det betyder med andre ord, at en langsom scanner kan være helt op til 10 sekunder om at gennemløbe 50 frekvenser mens den hurtigste scanner klarer det på 1/2 sekund.

 

4.4 Kan man anvende en amatørradio som scanner?

Ja, de fleste moderne radioer til radioamatører (altså radioer der kan sende) har mulighed for scanning og dækker normalt også modtagemæssigt frekvenser udenfor amatørbåndene. Radiomæssigt er de ofte bedre end almindelige scannere, men de scanner normalt ikke særlig hurtigt og de mangler ofte den betjeningskomfort, som kendetegner mange scannere.

 

4.5 Må man anskaffe en radio, der kan sende, uden speciel tilladelse?

Ja det må man faktisk gerne. Lovgivningen er de seneste år blevet ændret, så der ikke længere er nogen restriktioner for, hvilket udstyr man må eje. Men man må naturligvis ikke sende på frekvenser, som man ikke har tilladelse til at anvende.
Har man intentioner om at blive radioamatør, kan man således roligt anskaffe en amatørradio, blot man kun anvender den til ren modtagning.

 

4.6 Hvorfor er der så stor forskel på prisen på scannere?

Det gælder for scannere som for al anden elektronik: Jo flere faciliteter og jo bedre teknisk kvalitet desto højere pris. De dyrere scannere har typisk flere kanaler, en bedre radiodel og nogle har f.eks. faciliteter til tilslutning til computer.
Man skal være opmærksom på, at alverdens smarte faciliteter ikke nødvendigvis er lykken, hvis disse er indført på bekostning af scannerens radiodel. Man skal også være opmærksom på, at der for visse scannere er gjort meget for at få disse så små som muligt. Dette sker desværre oftest på bekostning af de radiomæssige egenskaber. De helt små håndscannere er generelt mere modtagelige for forstyrrelser og er normalt ikke særligt velegnede i forbindelse med en udvendig antenne. Endelig er det også værd at påpege, at der kan være rimelig stor forskel på prisen på den samme scanner alt efter hvor man køber den. Det kan betale sig at se sig for.

 

4.7 Skal man altid vælge scanneren med den bedste følsomhed ?

Følsomheden er der mange, der godt kan lide at sammenligne og vurdere ud fra. Problemet er bare, at denne altid måles under ideelle forhold i et laboratorium. Det, der tæller i praksis, er hvorledes scanneren opfører sig i den virkelige verden, når den udsættes for et bombardement af radiosignaler. Her er det kombinationen af mange andre egenskaber, f.eks. spurious dæmpning og selektivitet, der afgør hvor god scanneren er. Visse meget følsomme scannere kan være ubrugelige nogle steder, da de ofte lider af intermodulation d.v.s. at nærtliggende kraftige radiosignaler skaber uønskede forstyrrelser. Det er stort set umuligt at vurdere en scanner udelukkende ud fra de tekniske data. Afprøvning i praksis i de omgivelser og med de antenner man påtænker at anvende, giver det absolut bedste vurderingsgrundlag.

 

4.8 Skal man købe en basemodel eller en transportabel?

Det er et spørgsmål om smag og behag. Basemodellerne har ofte flere faciliteter, en bedre radiodel, bedre lyd og flere muligheder for udvidelser. De mindre transportable scannere har deres styrke i størrelsen og er derfor generelt mere fleksible. Mange vælger derfor at købe en af hver.
Sikkert er det, at man utvivlsomt vil savne at kunne tage scanneren med sig, hvis man kun har en bordmodel og tilsvarende er det ved håndmodellerne besværligt at skulle oplade batterier og irriterende at skulle leve med en dårligere lydkvalitet.

 

4.9 Kan jeg i stedet for at anskaffe en scanner trimme en alm. radio om?

Det kan ikke betale sig og giver for mange praktiske problemer.
I gamle dage benyttede politiet frekvenser lige under FM-båndet, så dengang kunne man lytte på dem ved en simpel omtrimning af en FM-radio, hvilket mange gjorde. Dengang var scannere også ulovlige i Danmark, så der var ikke så mange alternativer.
Nu til dags ligger politiet og de fleste andre "interessante" tjenester højere oppe i frekvens og det vil kræve en reel ombygning at få en FM-radio til at lytte der. En FM-radio er endvidere beregnet til bredbåndsmodtagelse. Det betyder, at hvis man skal lytte smalbånds-fm, som benyttes af radioamatører og landmobil radio, så vil den ikke kunne skelne kanalerne særlig godt fra hinanden, følsomheden vil være dårlig og lydniveauet vil være lavt. Endvidere mangler radioen squelch, så den vil stå og suse, når der ikke er trafik.
Det kan klart anbefales at anskaffe en billig radioscanner i stedet.

5. Antenner

5.1 Er den medfølgende antenne tilstrækkelig?

Stort set alle scannere leveres med en indbygget antenne. For de transportable modeller er dette naturligvis en nødvendighed og for base scannerne kan det være en nødløsning.
 
Hvis man bor i en større by kan en indbygget antenne være tilstrækkelig til at høre en masse. Bor man omvendt på landet med længere afstand til alting vil en udvendig antenne være at foretrække.
Man får generelt en meget bedre modtagning med en udvendig antenne sammenlignet med en indbygget eller en indendørs. Samtidig stiger muligheden for at man bliver forstyrret af uønskede signaler dog også og for visse scannere kan dette give problemer især hvis der er flere nærtliggende sendere.
 
De såkaldte gummiantenner, som findes på de fleste transportable scannere, er generelt ikke særlig gode. Man får normalt et noget bedre resultat ved at købe en teleskop-antenne i stedet. Disse fås med stik, der passer direkte til de fleste scannere. Ulempen er at de ikke er ligeså handy som en gummiantenne og så ser de ikke så "checkede" ud. Der findes også alternative "fleksible" antenner, som kan være bedre end den originale.
Endvidere findes gummiantenner afstemt til bestemte frekvensbånd f.eks. Procom HX2 serien. Til 160 - 170 MHz hedder modellen HX 2/H.
Det bedste råd er nok at tage scanneren med ind i en butik og prøve de andre antenner på den, for at se om de er bedre.
 
Bruger man en teleskopantenne, så er den optimale længde en kvart bølgelængde ganget med 0.95.
Dvs. længden i meter bliver 300/f/4*0.95, hvor f er frekvensen i Mhz. For 160 MHz altså:
300/160/4*0.95 = 0.45 m eller med andre ord 45 cm.

5.2 Hvilken udvendig antenne kan anbefales?

Til all-round scannerlytning kan en såkaldt discone-antenne anbefales. Dette er en antenne, som dækker et meget bredt frekvensområde. Selv om disse antenner oftest annonceres med meget bred frekvensdækning er de normalt optimeret til VHF og er derfor ikke særlig fremragende over 400 MHz.
 
Hvis man fokuserer meget på et enkelt frekvensområde, f.eks. hvis man næsten udelukkende vil lytte til politi og Falck, så kan man med fordel gå efter en antenne specielt beregnet til dette område. Man skal dog være indstillet på at betale mere for en sådan, da de normalt ikke fremstilles til ren hobbybrug. Til gengæld vil den mekaniske kvalitet oftest være særdeles god.
 
Netop til båndet omkring 160 - 170 MHz har mange scannerbrugere god erfaring med Procoms CXL 2-3LW/hm. Data på denne kan ses på  http://cms2pdf.com/procom.php?id=667&name=CXL23LW&language=eng&style=low. Procom-antenner forhandles i Danmark af Dansk Microbølge Teknik  (http://www.dmtonline.dk).
Midtkom Viborg (http://midtkom.dk) forhandler en lignende antenne med betegnelsen GF 2-3.
 

5.3 Hvilken indvendig antenne kan anbefales?

Indvendige antenner er altid en sekundær løsning, når det ikke kan lade sig gøre at anvende en udvendig antenne. Der er adskillige på markedet, men folks erfaringer med dem er meget blandet. Det er derfor ikke muligt at komme med et entydigt svar på dette, men det anbefales at man forsøger sig frem, med en række forskellige antenner indtil man finder en, hvor man opnår et tilfredsstillende resultat.
I den anledning skal det nævnes, at fordi en antenne virker godt på en lokation, er det langt fra ensbetydende med at man opnår samme tilfredsstillende resultat på en anden lokation.

5.4 Hvilken mobilantenne kan anbefales?

Som med andre antenner opnås det bedste resultat, hvis antennen er tilpasset det frekvensområde, som man vil aflytte. En 1/4-bølgeantenne til mobilbrug vil dog fungere rimeligt udenfor sit primære område og er et udmærket valg.
Om man vælger en fast monteret antenne eller en magnetfodsantenne er et temperamentsspørgsmål, men de fleste vil nok vælge magnetfodsantennen. Procom har en 1/4-bølge med magnetfod, som hedder MH1-MMR og som man selv klipper til efter ønsket frekvensområde.
Endelig findes også antenner til rudemontering.
 

5.5 Kan man selv bygge en antenne?

Det kan man sagtens. For begyndere kan især dipol-antenner eller groundplane-antenner anbefales. Disse er ret enkle at bygge og giver et udmærket resultat.
På http://www.arcticpeak.com/antenne.htm findes en udmærket gennemgang af de mest gængse antennetyper incl. konstruktionsdetaljer.
På http://www.dkscan.dk/aluantenne findes en beskrivelse af en dobbelt dipolantenne bygget af alurør.
På http://www.dkscan.dk/colinear findes en beskrivelse af hvorledes man med enkle midler kan bygge en såkaldt colineær antenne. Dette er en antennetype, der ofte anvendes, når der kræves en højere ydelse end man kan opnå med simple dipol- eller groundplane-antenner.
Beskrivelse af antenner kan endvidere findes på biblioteket i bøger for radioamatører samt naturligvis på Internettet.
 

5.6 Er en antenne til radioamatører velegnet til scannerbrug?

Det kommer meget an på hvilken antenne, der er tale om. Drejer det sig om en simpel antenne f.eks. en 1/4-bølge groundplane, så kan den med rimelig succes anvendes udenfor sit egentlige dækningsområde.
Drejer det sig derimod om en antenne med forstærkning f.eks. de meget udbredte dual-band antenner til 2 m og 70 cm amatørbåndene, så er disse ikke fremragende som scannerantenner. De er nemlig optimeret til netop de nævnte amatørbånd. Visse modeller kan dog justeres, så de kan optimeres til andre områder.
På samme måde er de meget udbredte 5/8 groundplane-antenner ikke gode udenfor deres primære dækningsområde. Det er endvidere tvivlsomt, om simple 5/8 groundplane-antenner overhovedet giver nogen forbedring i forhold til 1/4 bølge groundplanen. Dette findes der en større undersøgelse  af på http://www.cebik.com/58.html.
Generelt bør man kun anskaffe en antenne til amatørbåndene, hvis man har specielt behov for at dække disse bånd. Til ren scannerbrug vil man være bedre tjent med en discone-antenne eller evt. en antenne optimeret til f.eks. 160 MHz, hvis man primært lytter der.
 

5.7 Kan man benytte en almindelig tv-antenne til sin scanner?

Ja og nej. De fleste signaler man aflytter på en scanner er lodret polariserede dvs. de udsendes fra en antenne, der er placeret lodret. De fleste tv-signaler er imidlertid vandret polariserede, så den første forudsætning for at benytte en tv-antenne til sin scanner er, at antennen monteres så antenne-elementerne vender lodret. Den eksisterende tv-antenne kan derfor ikke anvendes umiddelbart.
 
Dernæst skal man gøre sig klart, at tv-antenner er optimeret til tv-båndene. Imidlertid fungerer mange tv-antenner rimeligt også på nabobåndene. Således er der rapporter om at en antenne til kanal 5-8 kan give gode resultater på f.eks. 160-170 MHz.
 
Fordelen ved en antenne med mange elementer er, at denne er retningsbestemt og derfor så at sige koncentrerer sine kræfter i een bestemt retning. Dette gør at den modtager bedre i denne retning med til gengæld dårligt i andre retninger. Brug af en tv-antenne eller en anden retningsbestemt antenne til en scanner kræver derfor normalt en såkaldt antennerotor, så man kan dreje antennen i den ønskede lytteretning.
 
Der findes også specielle retningsbestemte antenner, der er meget bredbåndede. En ofte anvendt type er den såkaldt log­ periodiske antenne. Disse er dog relativt dyre i indkøb.
 
Slutteligt skal nævnes, at det ikke er muligt at anvende signalerne fra et fællesantenneanlæg i forbindelse med en scanner med undtagelse af aflytning af FM-radio eller TV-lyd.

 

5.8 Hvilket antennekabel skal man bruge?

Man bør absolut bruge antennekabel af god kvalitet. Det såkaldt "tynde" RG-58 kabel, som man f.eks. benytter til walkie-talkies og til gammeldags computernetværk er ikke særlig velegnet til højere frekvenser da tabet i dette bliver for stort hvis længden overstiger 5-10 meter. Desværre sælger en del forhandlere RG-58 til scannerbrug, sikkert fordi de ikke har bedre kabel på lager. Tabet i ethvert kabel afhænger af længden og frekvensen på signalet, som man lytter på. Jo længere kabel og jo højere frekvens desto større tab.
 
Et godt kabel er f.eks. RG-213, som koster 12-15 kroner meteren. Der kan også opnås glimrende glimrende resultater med kabel beregnet til satellitmodtagere eller almindeligt UHF-kabel til TV-brug. At impedansen for disse kabler er 75 ohm og scanneren egentlig er lavet til 50 ohm betyder reelt ikke noget, da hverken scanner eller antenne holder 50 ohms impedans over hele dækningsområdet. Specielt vil en disconeantennes impedans variere meget med frekvensen.

 

5.9 Hvad er BNC-, N-, PL- og SMA-stik?

Det er forskellige typer af antennestik. BNC-stik er den stik-type, der normalt anvendes på scannere, og som også kendes fra de gammeldags coax-baserede computernetværk. N-stik (N-connector) er en stiktype, der anvendes på de fleste basestationer til amatørbrug til VHF og UHF samt på professionelt udstyr. PL-stik findes mest på ældre udstyr samt på udstyr til lavere frekvenser (under 30 Mhz). SMA-stik anvendes på de fleste bærbare amatørradioer samt på enkelte scannere. Det er muligt at købe adapterstik der omsætter mellem de forskellige stiktyper f.eks. SMA->BNC, hvis man vil tilslutte et antennebabel med BNC-stik til en radio med SMA-stik.

 

5.10 Hvordan monterer man et BNC-stik på RG-213 kabel ?

Det nemmeste er at købe et BNC-stik, der er beregnet RG-213. Alternativt kan man montere et såkaldt PL-259 stik på kablet. Disse passer direkte til RG-213 og er meget nemme at montere. Man køber dernæst en adapter fra PL-259 til BNC og kan nu tilslutte scanneren direkte.

 

5.11 Hvorfor virker min nye udvendige antenne ikke særlig godt ?

En korrekt monteret og forbundet udvendig antenne bør altid give en markant forbedring af modtagelsen sammenlignet med en indendørs antenne. Det viser sig imidlertid, at dette ikke altid er tilfældet. Det kan bl.a. skyldes:
 
For dårligt antennekabel eller fejl på kablet.
 
Fejl i monteringen af antennestik.
 
Uheldig placering af antennen, den bør sidde så højt og frit som muligt.
 
Overstyring af scanneren. Visse scannere er desværre dårligt konstrueret og meget modtagelige for forstyrrelser fra kraftige signaler. Selv på den bedste scanner vil man kunne opleve problemer med nærtliggende kraftige sendere. Hvis scanneren er udstyret med mulighed for at dæmpe antennesignalet (såkaldt attenuator) kan man prøve at slå dette til. Hvis man herved opnår en forbedring, er problemet helt sikkert overstyring. Se svaret omkring forstyrrelser.

 

5.12 Kan man forbedre modtagelsen med en antenneforstærker ?

Ja og nej. Man skal først og fremmest gøre sig klart, at en antenneforstærker ikke kan udrette mirakler. Den kan forstærke et ellers svagt signal op, så det måske bliver hørbart, men på den anden side vil den også forstærke i forvejen kraftige signaler og på den måde øge risikoen for forstyrrelser.
For alle scannere gælder, at der ved designet af dem er indgået nogen kompromiser angående følsomhed kontra immunitet overfor forstyrrelser. Forenklet sagt gælder, at jo mere følsom en scanner er, jo mere modtagelig er den for forstyrrelser. Med en antenneforstærker øger man netop følsomheden og får derfor også øget problemet med forstyrrelser.
En antenneforstærker er dog velegnet til at ophæve tabet i et langt kabel. Dette kræver, at forstærkeren monteres oppe ved antennen, og forstærkningen bør nogenlunde svare til det tab, som kablet har. Tilsvarende kan en forstærker benyttes, hvis man ønsker sin antenne tilsluttet til flere scannere. Dette gøres normalt med en boks, en såkaldt splitter, der deler signalet op. Deler man f.eks. sit signal op i to, vil de tilsluttede scannere hver især kun få det halve signal sammenlignet med en direkte tilslutning. En halvering af signalet kaldes også en dæmpning på 3 dB (decibel). Ved at indskyde en forstærker med 3 dB forstærkning før splitteren, kan man sikre fuldt signal til begge scannere.

 

5.13 Kan man tilslutte flere antenner til sin scanner på samme tid?

Fordelen skulle være, at man kunne tilslutte en bredbåndet antenne, f.eks. en disconeantenne til generel dækning og samtidig tilslutte en antenne, der er specielt god til et særlig interessant bånd. Desværre er dette kompliceret at udføre i praksis. Man kan sagtens købe samlebokse til sammenkobling af flere antenner, men resultatet bliver ikke godt ved en direkte sammenkobling. Helt galt går det, hvis man prøver den simple løsning med at koble dem sammen med et T-led.
Problemet er, at ethvert radiosignal vil nå begge antenner men på grund af afstanden mellem antennerne, længden på kablerne m.v., vil de to signaler ikke være i fase, hvilket i praksis vil sige, at de vil modarbejde hinanden med dårligt resultat til følge. Løsningen på dette problem er filtre, så der ikke er overlap mellem antennernes dækning eller at antennerne fysisk placeres, så de ikke overlapper hinanden. Så er vi imidlertid der ovre, hvor det ofte vil være lige så billigt at anskaffe to scannere med hver sin antenne.

6. Radioteknik

6. 1 Hvad er spejlfrekvenser?

Spejlfrekvenser er en egenskab, der gør, at man på en radio kan komme ud for at høre signaler, selvom radioen ikke er indstillet på den frekvens, hvor signalet retteligt udsendes.
For billige og lidt ældre scannere betyder spejlfrekvenser, at de ud over at lytte på den frekvens, som de er indstillet på, også lytter på en frekvens, der typisk ligger 21.4 eller 21.6 MHz højere eller lavere. Når man finder nye frekvenser kan det derfor være en god ide at checke disse for at se, om man hører det samme signal der.
 
På http://www.dkscan.dk/spejl.htm findes en mere udførlig gennemgang af begrebet spejlfrekvenser.
 

6.2 Hvad er CTCSS?

CTCSS er en forkortelse for Continous Tone Coded Squelch System, og går ud på, at en station sammen med det normale signal udsender en tone med en bestemt frekvens. Hvis der er flere forskellige tjenester, der anvender den samme radiokanal kan disse benytte forskellige toner. Fidusen er, at en modtager udstyret med CTCSS kun vil åbne for signaler, der indeholder den rigtige tone. På den måde undgår de forskellige tjenester at skulle lytte på hinanden. Ligeledes vil modtageren heller ikke åbne for tilfældig støj fra f.eks. computere.
 
CTCSS har således intet med kryptering at gøre, men er blot en smart facilitet, som benyttes af visse tjenester.
Mulighed for CTCSS på en scanner gør, at man på udvalgte kanaler kan vælge, at den kun skal stoppe på signaler med en bestemt tone. En modtager uden CTCSS vil åbne for alle signalerne. Nogen modtagere har endvidere mulighed for den omvendte funktionalitet, altså at der åbnes for alle signaler på nær dem med den angivne CTCSS.
Herhjemme benytter politiets gamle analoge radiosystem CTCSS og for de frekvenser, som har været delt af flere politikredse, benytter man forskellige toner for de enkelte kredse.
En stor fidus ved CTCSS er, at man kan undgå at scanneren stopper på de krypterede signaler, for her kan den ikke finde nogen CTCSS tone.
En anden fordel at, at den heller ikke vil stoppe på eventuelle forstyrrelser. Men det gælder naturligvis kun de kanaler, der benytter CTCSS.
Det er desværre kun et fåtal af scannere, der har CTCSS eller mulighed for umiddelbar installation af det som ekstraudstyr. Nævnes kan følgende:
 
Uniden: UBC280XLT, UBC780XLT, UBC785XLT, UBC9000XLT, UBC3300XLT, UBC3500XLT, USC230.
Realistic: PRO-2036, PRO-2045
Comtel: COM215
ICOM: IC-R2, IC-R3, IC-R5, IC-R20.
AOR: AR8200, AR5000.
Alinco: DJ-X7, DJ-X2000.
Yaesu: VX-1R
 
Yderligere er der mange amatørradiostationer med udvidet modtagedækning, der understøtter CTCSS.
Mange amatørradiostationer og visse scannere har også DCS (Digital Coded Squelch), som har samme funktion som CTCSS, men som benytter en digital signallering. 

 

6.3 Hvad er forskellen på en frekvens og en kanal?

En frekvens er en værdi, der måles i Hz eller i scannersammenhæng typisk i MHz (megahertz = millioner hertz). Værdien fortæller hvor i radiospektret vi befinder os. Frekvenser er det man indprogrammerer på en scanner.
 
En kanal knytter sig til et bestemt system, og angiver for dette system en anvendelse af en eller flere frekvenser. Tag f.eks. fjernsynets UHF kanal 36. Denne dækker i praksis over to frekvenser: 591.250 MHz til billede og 596.750 MHz til lyd. Brugerne af et radiosystem vil normalt benytte en simpel nummerering for kanaler og ikke spekulere på, hvilke frekvenser, der ligger bag. Dette er årsagen til, at man som scannerlytter normalt ikke kan få oplyst en frekvens ved at henvende sig til en bruger af et radiosystem. Han vil typisk slet ikke vide, hvilke frekvenser, som systemet benytter.

 

6.4 Hvad betyder simplex og duplex?

Simplex og duplex betyder egentlig enkelt og dobbelt og benyttes i radiomæssig sammenhæng som betegnelse for, om der i en radioforbindelse kan tales i begge retninger på samme tid. For radiokanaler benyttes betegnelsen til at angive, om der anvendes én eller to frekvenser.
 
Simplex drift er skifte-tale. Den der lytter må ikke begynde at tale før modparten taster ud. Radioudstyret i begge ender kan enten lytte eller sende, men ikke begge dele samtidig.
 
Ved duplex drift kan begge parter tale og lytte samtidig, som det f.eks. er tilfældet med en mobiltelefon.
 
Semi-duplex eller halv duplex drift betyder, at den ene sender kan lytte og sende samtidig mens den anden sender kun kan køre simplex. Systemet kan f.eks. benyttes, hvis der skal etableres forbindelse fra en mobilradio til telefonnettet via en hovedstation.
 
En simplex kanal er en kanal, der kun benytter én frekvens. På en sådan kanal kan der kun køres simplex drift.
 
En duplex kanal er en kanal, hvor der benyttes to frekvenser. Parterne benytter hver sin frekvens til at sende på og tilsvarende lyttes på modpartens sendefrekvens. Normalt vil en basestation sende på en frekvens og alle mobilstationerne på en anden. Hvis der på en duplex kanal køres simplex drift skal man på en scanner programmere begge frekvenser ind for at høre det hele. Hvis der køres duplex eller semi-duplex vil man ofte kunne nøjes med at lytte på basestationens frekvens, da basestationen som regel automatisk videresender det mobilstationerne sender. Det sidste kaldes repeater-drift og har bl.a. den fordel, at alle mobilstationer kan høre hinanden.
 
Ud over muligheden for duplex eller semi-duplex drift har en duplex kanal den fordel, at vognene ikke kan høre hinanden, hvilket kan være hensigtsmæssigt i mange sammenhænge. Hvis frekvenserne deles af flere tjenester vil hovedstationerne heller ikke kunne høre hinanden og herved opnås en bedre udnyttelse af frekvenserne, da to hovedstationer ellers meget nemt vil kunne forstyrre hinanden selv ved relativt stor geografisk afstand.

 

6.5 Hvad er forskellen på AM, FM, NFM og WFM?

AM og FM er betegnelsen for modulationsarter, hvilket er betegnelsen for den teknik, der anvendes for at overføre talesignaler via radio. NFM og WFM er betegnelsen for hhv. smal og bred FM. AM står for amplitudemodulation og anvendes stort set udelukkende af fly, når vi snakker om frekvenser over 30 MHz. Alle scannere, der kan modtage flybåndet, kan derfor modtage AM mens andre scannere som oftest ikke har muligheden.
 
NFM står for Narrow Frequency Modulation eller på dansk smal frekvens- modulation. NFM er den mest anvendte modulationsart indenfor den radiokommunikation, som man kan modtage med en scanner. Således anvendes NFM af alle de gængse tjenester så som politi, brandvæsen, taxi mv. Nogen scannere har 2 muligheder for smal FM typisk benævnt FM og NFM. Hvilken man skal vælge afhænger af den sender, man lytter til. Man vælger den indstilling, der lyder bedst. Observerer man ingen nævneværdig forskel bør man vælge NFM, der kan give færre forstyrrelser.
 
WFM står for Wide Frequency Modulation eller på dansk bred frekvens- modulation. WFM anvendes, når der stilles større krav til lydkvaliteten. Dette betyder, at WFM anvendes til udsendelse af TV-lyd, FM-radiofoni og til trådløse mikrofoner.

 

6.6 Hvad er et trunkeret radiosystem?

Et trunkeret radiosystem er et system, hvor brugerne deles om en pulje af frekvenser. Brugerne er inddelt i grupper f.eks. ved at hvert firma eller afdeling har sin egen gruppe. På den måde kan firmaer, der ellers intet har med hinanden at gøre, deles om en pulje af frekvenser (og samme basestation). Systemet tildeler selv en ledig frekvens, når der er brug for det, og én gruppe kan ikke høre de andre gruppers korrespondance.
 
For scannerlytteren kan dette være noget af et mareridt, da man på frekvenserne hører alle de forskellige tjenester i flæng og også kan opleve, at der midt under en samtale skiftes til en ny frekvens.
 
I Danmark er trunkerede radiosystemer ikke særligt udbredte. Blandt brugerne af trunkerede systemer kan nævnes Falck, som dog anvender et system, hvor der ikke skiftes frekvens midt under en samtale.
 
Der findes scannere på markedet med speciel håndtering af trunkerede radiosystemer - de såkaldte TrunkTrackere. Disse er dog alle lavet til de systemer, som primært anvendes i USA.

7. Brug af scanner

7.1 Hvordan kan man undgå forstyrrelser på sin scanner?

Hvis man opholder sig i nærheden af en FM sendemast er det ikke usædvanligt at opleve forstyrrelser. Disse kan fjernes med et såkaldt spærrefilter, der sorterer FM-båndet på 88-108 MHz fra. Et sådant filter kan gøre underværker specielt på båndet omkring 80 MHz, der er meget udsat for forstyrrelser.
Forstyrrelser fra andre radiotjenester kan også forekomme. Problemet er her, at disse ofte ligger i det samme bånd, som noget af det, man gerne vil aflytte. Hvis man fjerner disse med et filter vil man derfor også dæmpe det, man gerne vil lytte på. En løsning kan være at benytte en såkaldt kvartbølge-stub eller en sugekreds, men fælles for disse er, at det er svært at undgå dæmpning på andre frekvenser.
For yderligere oplysninger henvises til radioamatørlitteraturen.

 

7.2 Hvorfor hører man kun basen men ingen vogn- eller håndradioer?

Den simple årsag er, at man mangler at kode vognfrekvenserne ind på scanneren. En række tjenester f.eks. politi og Falck genudsender nemlig ikke vognenes kommunikation via basefrekvensen og man er derfor nødt til at lytte disse direkte på vognfrekvensen.
Aflytning af vogn- og ikke mindst håndradioer stiller dog store krav til antennen. Hvis man ikke anvender en udendørs antenne vil man kun kunne aflytte vogn- og håndradioer, når de er meget tæt på. Selv med en udendørs antenne vil man dog opleve, at vogn- og håndradioer er meget sværere at fange grundet deres dårlige antenneforhold og lavere sendeeffekt.

 

7.3 Kan man forbedre lyden fra sin scanner?

Ja det kan gøre f.eks. ved at tilslutte en bedre højttaler. Specielt håndscannere er normalt udstyret med meget små og dermed ikke særligt effektive højttalere. Særlig hvis man anvender scanneren i bilen kan en ekstra højttaler være guld værd. En anden mulighed er at benytte en højttaler med indbygget forstærker f.eks. den type, man normalt slutter til en PC.

 

7.4 Hvordan får man nemmest lyd fra sin scanner ud i husets andre rum?

Det nemmeste er nok at anskaffe et trådløst højttalersystem. Sendedelen forbindes til scanneren evt. med en lille modifikation, så samme lyd sendes til både venstre og højre kanal. De to højttalere kan så placeres der, hvor man vil lytte. Trådløse højttalere sender oftest i frekvensområdet omkring 850 MHz, så hvis man har en håndscanner, der kan lytte der, kan man også bruge denne som modtager for den lyd, som videresendes. En alternativ metode er at streame lyden ud på sit lokalnet og anvende f.eks. em modiltelefon koblet op på trådløst netværk.

 

7.5 På visse scannere kan man kun indtaste 3 decimaler, men mange frekvenser er angivet med 4.

Visse scannere tillader ganske rigtigt kun 3 decimaler i de indtastede frekvenser og afrunder måske til og med den sidste decimal til 0 eller 5. Frekvensen 148.0125 må derfor indtastes som 148.012 eller måske 148.015. I praksis er dette dog ikke noget problem, da forskellen til den rigtige frekvens maksimalt bliver 2.5 kHz, og dette er ikke hørbart i praksis. Man er derfor ikke udelukket fra at lytte til noget blot fordi man kun har 3 decimaler på scanneren, man skal bare se bort fra det sidste tal.

 

7.6 Hvorfor afrunder scanneren de frekvenser, der indtastes?

Scannere betjener sig normalt af det man kalder stepstørrelse (på engelsk: step size). Stepstørrelsen kan f.eks. være 5 kHz hvilket betyder, at man kun kan indtaste frekvenser, der er delelige med 5 kHz. Forsøger man alligevel at indtaste en anden frekvens f.eks. 148.0125 vil scanneren afrunde denne til nærmeste frekvens, der er delelig med stepstørrelsen f.eks. 148.015. I eksemplet kommer man 2.5 kHz ved siden af, hvilket ikke betyder noget videre i praksis.
 
Stepstørrelsen afhænger som regel af, hvilket frekvensområde man befinder sig i. På nogen scannere kan man ændre valget af stepstørrelse og på den måde indkode "skæve" frekvenser mere nøjagtigt.
 
I Danmark er det mest i området 146-150 MHz, man oplever at scanneren vælger forkert stepstørrelse. Frekvenstildelingerne ligger nemlig her på 12.5 kHz grænser mens de fleste scannere vælger 5 kHz stepstørrelse i dette bånd. Men da man, som nævnt, kun kommer til at ligge 2.5 kHz ved siden af, betyder det ikke det store.
 
På en række af de nyere Uniden-scannere kan man vælge mellem flere båndplaner, hvilket har betydning for hvilken stepstørrelse scanneren anvender på de forskellige bånd. På UBC3300 er det båndplan 2, der passer bedst til de danske forhold. På de øvrige er det båndplan 3, der er det bedste valg.
 

 

7.7 Hvordan optager man smartest lyd fra scanneren, når man er væk?

Det bedste er kun at optage, når der er trafik på scanneren. Skal man optage på gammeldags vis på bånd, er det nemmeste at anskaffe en stemmestyret diktafon og forbinde denne til scanneren. Dette gøres bedst med en ledning, men man kan til nød også bruge den indbyggede mikrofon, hvilket naturligvis kræver, at lyden på scanneren er skruet op.
En mere avanceret måde at optage på er at anvende en PC. Til PC findes der flere programmer, der er beregnet til dette formål. Man forbinder lyden fra scanneren til PC'ens lydkort og programmet indstilles til at optage, når der er trafik. Lyden gemmes typisk i WAV-filer. Gode programmer til dette er f.eks. RecAll og Scanner Recorder. På http://www.dkscan.dk/software.htm er der links til en række programmer incl. de to nævnte.
 

7.8 Hvor finder jeg en dansk manual til min scanner?

Spørg i første omgang hos forhandleren. Desværre satser visse forhandlere på at være billige frem for servicemindede og kan ikke levere en dansk manual og har man købt sin scanner i udlandet medfølger der normalt ikke dansk manual. Har man behov for en dansk manual er det derfor en god ide at undersøge, om der følger en sådan med, før man handler. Hvis det er aftalt ved handlens indgåelse med en dansk forhandler, er det ikke et krav, at der medfølger dansk manual. Se eksempelvis http://www.forbrug.dk/klage/klagesager/afgoerelser/foto/manglende-brugsanv/.
På nettet kan man i begrænset omfang finde vejledninger på dansk. F.eks. kan man på http://www.iccom.dk finde udmærkede korte vejledninger til en række af de populære scannermodeller. Typisk er det ikke de fulde danske oversættelser af de originale vejledninger, der ligger på nettet, da disse er beskyttet af ophavsret. Det er en dårlig ide at satse på en piratkopi af en dansk manual, for det er med til at underminere det danske marked og næste gang laves der måske slet ikke nogen dansk manual. På Dansk Scanner Information findes en samling links til manualer: http://www.dkscan.dk/wrap.php?37
Manualer på engelsk er det sædvanligvis ikke noget problem at finde på nettet. På producentens hjemmeside kan man ofte finde en engelsk manual. Bemærk dog, at eksempelvis Uniden ikke har nogen europæisk hjemmeside og derfor er det manualer til de amerikanske versioner, man kan finde på http://www.uniden.com.
På http://www.mods.dk og på http://www.ham.dmz.ro findes der en omfattende samling af manualer ligesom man på http://www.thiecom.de/ftp og http://myweb.accessus.net/~090/bearcatting.html kan man finde mange manualer på tysk og engelsk.
 
 
7.9 Hvordan nulstiller jeg min scanner?
Hvis det er en Uniden-scanner holdes tasterne 2, 9 og MANUAL nedtrykket mens scanneren tændes. På Uniden-scannere uden MANUAL-tast trykkes i stedet 2, 9 og HOLD. Dette sletter alle indprogrammerede kanaler.
 

7.10 Hvordan indtaster jeg frekvenser på min scanner?

Det korte svar er, at fremgangsmåden naturligvis er beskrevet i manualen til scanneren.
Hvis scanneren er en af de gængse Uniden-modeller så som UBC69XLT, UBC72XLT eller UBC92XLT, så er her en ultrakort vejledning til programmering::

1. Start med at vælge båndplan 3 én gang for alle. Dette gøres ved at holde tasten 3 nede samtidig med at scanneren tændes.

2. Stil scanneren på den kanalplads, der ønskes startet med. For f.eks. kanalplads 1 trykkes HOLD 1 HOLD.

3. Tryk Func Pgm

4. Indtast frekvens og afslut med at trykke E.

5. Tryk E for at gå til næste kanalplads og gentag fra punkt 4.

6. Når alle ønskede kanaler er indlagt trykkes HOLD.

8. Frekvenser

8.1 Hvor finder man interessante frekvenser?

På http://www.dkscan.dk/ findes en ret udførlig liste over danske frekvenser samt anden information af interesse.

Hvis man ikke har lyst til at sidde og kigge alle frekvenssiderne igennem, kan man bruge søgefunktionen på forsiden, og indtaste den
aktuelle og alle omkringliggende byer, samt evt. amtet. En anden mulighed er at downloade zip-filen med frekvenssiderne (se link på forsiden). Denne indeholder ud over de enkelte sider en ascii-fil bestående af samtlige sider. Denne kan man hente ind i en editor f.eks. Notepad og nemt søge.

Hos IT- & Telestyrelsen (ITST) har man endvidere mulighed for at søge i det officielle frekvensregister:
http://frekvens.itst.dk/servlet/tstsog/tstsog.index   og på http://www.mastedatabasen.dk/ kan man se en oversigt over master. Sidstnævnte kan bruges til at se om der er nogle interessante master i området. Har man fundet en spændende mast, er det bare søge på ejeren af den på ITST's side.

Er man rigtig nysgerrig søger man i ITST's frekvensregister på alle de frekvensområder, der er nævnt som værende relevante i afsnittet "Søgning efter nye frekvenser" på Båndplan-siden samt byens postnummer. På den måde finder man ofte en række frekvenser der ikke optræder på dkscan.dk, men som dog stadigvæk kan være interessante. Finder man noget interessant, skal man selvfølgelig ikke holde sig tilbage for at indsende frekvensen til dkscan.dk.

8.2 Hvordan finder man ud af hvilke(n) frekvens(er) firmaet XXX benytter ?

Den absolut bedste måde er at slå op i Telestyrelsens frekvensregister (se tidligere). Er der imidlertid tale om frekvenser, f.eks. militære, som ikke står i dette register, er der nogle teknikker man kan benytte: Først bør man forsøge at bestemme hvilket frekvensbånd, der sandsynligvis benyttes. Et kendskab til hvor lignende tjenester normalt ligger kan være et fingerpeg. Hvis man kan komme til at måle (eller skønne) længden på en mobilantenne kan man normalt bestemme båndet. Mobilantenner har normalt længden 1/4 bølgelængde. Formlen for omregning fra antennelængde til frekvens er i dette tilfælde:
 
Frekvens = 71.3/længde
 
hvor længden er i meter og frekvensen i MHz.
 
Eksempel: Antennelængde 45 cm = 0.45 meter Frekvens = 71.3/0.45 = 158 MHz
 
Dette vil helt sikkert ikke give den korrekte værdi, men kan klart være med til at indsnævre, hvor der skal søges.
 
Når man ved, hvor man skal søge er det bare at gå i gang. Hvis man har mulighed for at se, når de benytter radioerne, så er det selvfølgelig en fordel.
 
Når man skal søge er det godt med et kendskab til, hvorledes radiobåndet er inddelt, det man kalder båndplanen. På http://www.dkscan.dk/bplan.htm findes en båndplan for Danmark og ligeledes en liste over hvorledes base- og mobilfrekvenser ligger i forhold til hinanden. På IT- og Telestyrelsens hjemmeside på http://www.itst.dk findes den detaljerede officielle danske båndplan med mulighed for at foretage interaktiv søgning.
 
Hvis man kan komme i nærheden af en sender med sin scanner kan man evt. forsøge at scanne uden antenne eller med en lille stump ledning som antenne. Herved sikrer man sig, at kun de absolut kraftigste signaler kommer igennem. Har man yderligere en scanner, der automatisk kan gemme frekvenser med aktivitet, kan dette måske udnyttes.
 
Den ultimative løsning for at finde nærtliggende frekvenser er dog faciliteten Close Call. Se nærmere i afsnittet om Close Call.
 
 

8.3 Hvorfor er der på mange frekvenslister angivet en mobilfrekvens, når man godt kan høre bilerne på basefrekvensen?

At man kan høre bilerne på basefrekvensen skyldes, at der køres repeater-drift (se afsnittet om simplex og duplex). Det er derfor ikke nødvendigt at aflytte mobilfrekvensen, men mobilfrekvensen benyttes til at sende signalet fra mobilradioen til basestationen og er normalt medtaget for fuldstændighedens skyld.
 

8.4 Hvad er Close Call

Close Call er Unidens betegnelse for en facilitet, der giver scanneren mulighed for direkte at vise frekvensen på et nærtliggende radiosignal uden at man skal søge efter dette. Dette er genialt til at finde nye frekvenser f.eks.hvis man står i nærheden af en person, der anvender en håndradio. Mange scannerlyttere har prøvet at stå i en situation, hvor man ser en radio blive anvendt men mangler frekvensen. Men en scanner med Close Call slået til, vil scanneren automatisk indstille sig på frekvensen og vise denne i displayet. Visse modeller kan også vise en eventuel CTCSS- tone.

9. Scanner og PC

9.1 Hvorledes kan man udnytte sin PC i forbindelse med sin scanner?

Der er flere muligheder. De mest oplagte er:
 
Yderligere information om dette emne kan findes på http://www.dkscan.dk/software.htm.
 

9.2 Findes der et godt program til at holde styr på frekvenser ?

Der findes adskillige programmer, men fælles for alle dem, som jeg har prøvet, er, at de er noget tunge at danse med. Min personlige mening er, at en almindelig tekstfil eller et regneark er noget af det allerbedste. I en tekstfil kan man søge, rette m.v. med en almindelig editor og man kan relativt nemt flytte data over i f.eks. et regneark, hvis man måtte ønske det.
Hvis man har en scanner, der kan styres og programmeres fra en PC, vil man sikkert kunne få stor nytte af de frekvensprogrammer, der understøtter scanneren men til almindelige opslag er tekstfiler normalt tilstrækkelige.
På  http://www.dkscan.dk/setup kan man downloade Excel-regneark specielt tilpasset forskellige scannermodeller.
 

9.3 Kan man på nettet finde et program til PC, der kan afkode Falcks dataradioer?

Nej det er der ikke noget der tyder på, at man kan. Spørgsmålet kommer jævnligt op i diverse scannerfora og nogen hævder, at der findes sådanne programmer. Ingen har dog kunnet komme med henvisninger til, hvor disse kan hentes eller købes.

 

10. Politiet

10.1 Kan man aflytte politiets radiosystem?

Ja og nej. Man kan aflytte deres gamle analoge radiosystem, så længe de ikke krypterer. Politiet er dog hastigt på vej over på SINE, som er det nye fælles digitale radionet for beredskabet. SINE kan ikke aflyttes af uvedkommende og det forventes, at alle politikredse i Danmark er på SINE i sommeren 2011, hvor det så endegyldigt er slut med at aflytte politi i Danmark. Der er ingen udsigt til, at der nogensinde kommer scannere på markedet, som vil kunne aflytte SINE.
I skrivende stund anvendes SINE på Sjælland og Fyn.
 

10.2 Hvis man  bor i hovedstadsområdet, hvilke af politiets kanaler bør man så aflytte?

Efter politiets overgang til SINE er det reelt kun Station Amager og Bellahøj, der fortsat anvender det samle analoge radiosystem. Informationen nedenfor er derfor mest af historisk interesse.

Som minimum:
Endvidere anbefales det at aflytte:
Ovenstående kan suppleres med de øvrige stationer og kredse i hovedstadsområdet samt forespørgselskanalen 83/93.

Bemærk at Lyngby og Gentofte hører under Nordsjællands Politi, så for dem skal man også aflytte kanal 9.

Frekvenser og yderligere information kan findes på http://www.dkscan.dk/politi.htm.
 

10.3 Hvis man  bor i provinsen, hvilke af politiets kanaler bør man så aflytte?

I store dele af landet er man overgået til SINE hvorfor nedenstående information mange steder kun har historisk interesse.
 
Som minimum:
Endvidere anbefales det at aflytte:
Ovenstående kan suppleres med kanalerne for de øvrige gamle politikredse, der indgår den nye politikreds samt øvrige kanaler.
 
Frekvenser og yderligere information kan findes på http://www.dkscan.dk/politi.htm.
 

10.4 Hvordan lyder det, når politiet benytter kryptering?

På det gamle analoge radiosystem lyder det fuldstændig som hvid støj dvs. ligesom når man åbner for squelchen på en kanal uden aktivitet. Forskellen er, at scanneren stopper på signalet og squelchen kan ikke undertrykke dette. Har man S-meter tilsluttet vil dette vise normalt udslag alt afhængig af styrken. Hvis man lytter godt efter kan man ved signalets afslutning høre en kortvarig ændring af lyden.

 

10.5 Findes der udstyr til afkryptering af politiets radio?

Nej hverken til det gamle analoge THOR-radiosystem eller til SINE. Den efterfølgende tekst er oprindelig møntet på THOR-radiosystemet.
Selv hvis der gjorde, så ville politiet kunne omkode deres radioer, så sådant udstyr ikke længere ville virke. Der har fra tid til anden verseret rygter omkring dette emne, men disse rygter har altid vist sig at være uden hold i virkeligheden. THOR-systemets kryptering er en såkaldt nøglebaseret kryptering. Det vil sige, at selv med det rette udstyr og indgående kendskab til den anvendte teknik er det ikke muligt at foretage aflytning uden kendskab til de anvendte krypteringsnøgler.
Der findes videnskabsmænd, der ikke laver andet end at forske i krypteringsalgoritmer. En sjælden gang finder de svagheder i kendte krypteringsalgoritmer. Som oftest svagheder, der kan udnyttes under helt bestemte forudsætninger.  Man kan derfor glemme alt om at "almindelige" mennesker vil være i stand til at bryde krypterede radiotransmissioner.
Når man derfor møder folk, der kender nogen, som kender nogen, som har hørt, at man kan købe udstyr til aflytning af krypterede transmissioner, så kan man roligt gå ud fra, at dette er rygter uden hold i virkeligheden. Disse historier passer perfekt på eksperternes karakteristik af vandrehistorier: »Man har et sandhedsvidne, man holder frem, og det er aldrig én selv, som har oplevet det. Det er altid en god ven af en god ven. Man skal lægge mærke til, at det aldrig er nogen, der er helt tæt på, for det ville betyde, at man kunne blive taget i at lyve. Det er altid nogen, der er et fortælleled længere væk, så det forsvinder i masserne.«

 

10.6 Kan man undgå at høre sus, når politiet krypterer?

Ja med en scanner med CTCSS, kan man på det gamle analoge radiosystem få scanneren til automatisk at springe de krypterede transmissioner over. CTCSS er nærmere forklaret i afsnittet om radioteknik.

 

10.7 Hvad er det for en lyd man hører, når politiets vogn- eller håndradioer taster ind?

Det er et datasignal, der identificerer hvilken radio, der er tale om. På stationens radiopult er der et display, der viser kaldenummeret for den vognradio, der sender. For håndradioer vises et nummer, der entydigt identificerer den pågældende radio.
 

10.8 Hvor kan jeg læse mere om politiets radiosystem?

På http://sikkerhedsnet.dk findes den officielle hjemmeside for SINE, det nye fælles digitale radiosystem til beredskabet.
På http://www.tntv.dk fandtes tidligere en række oplysninger om politiets radiosystem bl.a. om de forskellige radiomodeller. Siden er i skrivende stund ikke tilgængelig, men kan muligvis findes via http://web.archive.org.

10.9 Kan man afkode det system til GPS-positioner, som politiet anvender?

Nej det kan man ikke. Data overføres ikke via almindelig radio men via 3G (UMTS) mobiltelefonnettet og er derfor krypterede.

Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk