Sidste opdatering: 29-april-2015
Yderligere information om flynavigation kan findes hos Trafikstyrelsen
Engelsk side med billeder af navigationsudstyr: UK Aviation NavAids Gallery
Bemærk at landingsbaner nummereres efter kompasretning, så f.eks. bane 22 i Kastrup ligger på 220 grader. L (left) eller R (right) betyder blot, at der er flere parallelle baner.
Radiofyr, som sender i området 108-118 MHz. Det anvendes ved såkaldt "en-route-navigation" samt nær lufthavne. På frekvensen udsendes et fast rundstrålende samt et retningsbestemt signal, der roterer med 30 omdrejninger pr. sekund. Herved opstår en faseforskel mellem de to signaler, der i VOR-modtageren omsættes til en retning (man taler om 360 radialer). En VOR-station identificerer sig ved at udsende sine kendingsbogstaver i morse.
Opstilles sammen med VOR eller localizers og anvendes til afstandsangivelse, som navnet
angiver. Disse er frekvensafstemt efter den localizer eller VOR, ved hvilken DME'en er
positioneret. Fra jorden sendes i frekvensområderne 978-1087 og 1104-1213 MHz, mens
flyene sender på 1041-1150 MHz. Tilstedeværelsen af DME angives i nedenstående
oversigter ud for den tilknyttede VOR eller LLZ. Princippet for DME er, at der fra
luftfartøjet ("interrogator") udsendes en spørgeimpuls, som modtages af
DME-senderen ("transponder"), der efterfølgende udsender en svarimpuls til
luftfartøjet. Den tid, der forløber, anvendes så af flyets DME-anlæg til beregning af
afstanden mellem fly og DME-transponder. I de følgende oversigter er DME nævnt ved deres
såkaldte kanalnummer, der afhænger af VOR- eller Localizer-frekvensen. Aht. SSR anvendes
i praksis kun kanal 17x-59x, 70x-126x, 17y-59y og 70y-126y.
Frekvenserne for DME (i MHz) kan ret simpelt beregnes ud fra kanalnumret:
Jord (for x-kanaler): 961 + kanalnummer
Jord (for y-kanaler): 1087 + kanalnummer
Fly (for x- og y-kanaler): 1024 + kanalnummer
Militærets pendant til den civile VOR/DME. Til tider anvendes TACAN'en sammen med en civil VOR, hvilket kaldes en VORTAC. Da der i princippet ikke er forskel på TACAN og VOR/DME ud over om anvenderen er militær eller civil, er TACAN'erne i nedenstående oversigt blot forsynet med en markering for, at der er tale om en TACAN.
Beliggenhed VOR (MHz) Ident DME (kanal) Aalborg 116.700 AAL 114x (2) Alsie (Als) 114.700 ALS Bella (Bellahøj) 114.650 BEL 93y Bornholm/Rønne 112.000 ROE 57x (2) Codan (Møn) 114.900 CDA 96x (1) Karup KAR 37x (3) Korsa (Korsør) 112.800 KOR 75x (1) Lemme 115.350 LME 100y København/Kastrup 112.500 KAS 72x (1) Odin (nær Fyns hoved) 115.500 ODN 102x (1) Ramme (nær Lemvig) 111.850 RAM 55y (1) Trano (Fårevejle) 117.400 TNO 121x (1) Vamdrup 110.050 VAM 37y Vesta (nær Esbjerg) 116.600 VES 113x (1) Vojens/Skrydstrup 110.400 SKR 41x (2) (1) DME frekvensafstemt med VOR.
(2) DME-oplysninger hentes fra TACAN.
(3) Militær TACAN.
En localizer (LLZ) anvender frekvensområdet 108-112 MHz og er placeret i landingsbanens modsatte ende i forhold til, hvor flyene lander. På en localizer udsendes et signal, som er moduleret med 150 Hz såvel som 90 Hz. Via en speciel antennekonstruktion i localizeren vil man i flyet overvejende modtage signalet moduleret med 150 Hz, hvis man befinder sig til højre for den korrekte indflyvningsvinkel ("blue sector"), mens man til venstre for hører 90 Hz ("yellow sector"). I den korrekte indflyvningsretning ("localizer beam") høres de to frekvenser lige kraftigt. En localizer identificerer sig ved hjælp af et kaldesignal i morse.
En glidepath (GP) Anvendes til at bringe flyet ned i en forsvarlig nedstigningsvinkel (2.75 - 3 grader) og sender i området 328.6-335.4 MHz. Ligesom ved localizeren moduleres også her en bærebølge med 150 Hz og 90 Hz, således at disse kun modtages lige kraftigt i den korrekte nedstigningsvinkel.
Ved nogle landingsbaner er der opstillet markeringsfyr, der alle sender på 75 MHz. Outer marker (OM) er opstillet 5-10 km fra landingsbanen, og udsender morsestreger moduleret med 400 Hz opad i en vifteformet udstrålingssektor. Middle Marker (MM) findes ca. 400 m fra landingsbanen, og sender skiftevis prikker og streger moduleret med 1300 Hz, mens Inner Marker (IM) er placeret ca. 75 fra landingsbanetærsklen og udsender morseprikker moduleret med 3000 Hz. Marker beacons er ved at blive fortrængt af det langt mere nøjagtige DME, og Inner Marker ses stort set ikke længere, da den er blevet overflødig som følge af flyenes hastighed nutildags. Hvis et markeringsfyr ikke er tilknyttet en landingsbane, men er placeret, så det kan anvendes som et rapporteringspunkt på flyruten kaldes dette en "Fan Marker" eller "En-route Marker". Passage af Outer Marker, Middle Marker og Inner Marker tænder hhv. en blå, gul eller hvid lampe i flyet.
Den samlede betegnelse for localizer, glide path og marker beacons. I danske lufthavne anvendes normalt enten DME eller marker beacons på en given landingsbane. I nedenstående oversigt anvendes forkortelserne OM (Outer Marker) og MM (Middle Marker).
Beliggenhed Bane Localizer Glidepath DME Ident Markers Aalborg 26R 109.900 333.800 36x YT 08L 109.900 333.800 36x AE Aarhus/Tirstrup 10R 111.900 331.100 IAAR MM og OM 28L 111.100 331.700 48x TR Billund 09 111.700 333.500 BIL MM og OM 27 110.700 330.200 44x LEL MM og OM Bornholm/Rønne 29 110.300 335.000 40x IRE 11 110.300 335.000 40x IAR Esbjerg 08 109.100 331.400 28x OO MM og OM 26 110.150 334.250 38y ES MM og OM Karup 09R 108.300 334.100 IKAP MM og OM 27L 108.150 334.550 18y KR København/Kastrup 04L 110.500 329.600 42x CH 04R 109.300 332.000 NE MM og OM 12 109.900 333.800 36x KA 22L 109.500 332.600 32x OXS 22R 110.900 330.800 46x KLK 30 108.900 329.300 26x OY København/Roskilde 11 111.500 332.900 52x KV 21 108.700 330.500 SN MM og OM Odense 24 108.350 333.950 20y OD Sindal 27 110.150 334.250 38y SDL Skive Fan (MM) Stauning 27 110.100 ingen SVJ MM Sønderborg 32 111.150 331.550 48y CIM Thisted 28 108.100 334.700 TS MM og OM Vojens/Skrydstrup 11L 109.350 30y ISPA 29R 109.350 331.850 30y SRY
Ikke-retningsbestemte radiofyr til flynavigation, der sender i mellembølgeområdet. Ud fra et radiofyr kan flyet bestemme retningen til dette, mens en krydspejling mellem to radiofyr, vil kunne give flyets position. Locators og NDB'er (Non-Directional Beacons) sender i mellembølgeområdet (315-435 kHz) og er inden for de sidste ti år i nogen udstrækning blevet erstattet af VOR. NDB'er har større rækkevidde end locators og er ofte placeret sammen med Outer Markers, mens locators er tilknyttet de enkelte landingsbaner for lufthavnen. Udstyret til pejling via radiofyr kaldes radiokompas eller ADF (Automatic Direction Finder) og fyrene identificerer sig med kendebogstaver i morse. Samtlige radiofyr i nedenstående oversigt er locators med undtagelse af Billund (LO), der er et NDB.
Beliggenhed Bane Frekvens Identifikation Aalborg 08 398 GL Aarhus/Tirstrup 10 324 ML 28 374 TU Billund 09 395 GE 27 341 LO Bornholm/Rønne 29 334 FAU Donna (Nordsøen) 355 DON Esbjerg 08 376 HP 26 400.5 EJ Karup 09 351 KP 27 369 KA Kolding/Vamdrup 19 357 KD København/Roskilde 11 368 RK Odense 24 423 FE Sindal 27 339 SD Skive 14 335 SV 32 389 HY Stauning 09 346 AU 27 328 VJ Sønderborg 14 316 IN 32 330 SB Thisted 10 394 TW 28 331 TE Vojens/Skrydstrup 29 321 VO
Viser i forbindelse med DME oplysninger om flyets afstand, højde og indflyvningsvinkel. Anvender området 5031-5091 MHz og fungerer efter et såkaldt "scan beam"-princip.
Jordstationen udsender spørgeimpulser på 1030 MHz, som opfanges af flyet, der returnerer svarimpulser på 1090 MHz. Disse impulser indeholder oplysninger om flyets højde (aflæst af flyets højdemåler og afsendt via SSR) samt identifikation af flyet via en firecifret kode (kaldet "squawk"), som tildeles flyet af jordstationen, når flyet bevæger sig ind i dets område eller letter fra flyvepladsen. Såfremt flyet kommer ud for ulovlig handling, svigtende radiokommunikation eller kommer i en nødsituation sættes SSR-transponderen på hhv. 7500, 7600 eller 7700, der er internationalt anvendte koder. I Danmark anvendes tillige 2000 (IFR - flyvning via instrumenter), 7000 (VFR - visuel flyvning), 0001 (militær VFR) og 0040 (helikopter beskæftiget med offshore), hvis ingen anden kode er blevet tildelt. SSR-koden samt flyets højde vil blive sendt til kontroltårnet og dermed vist på dets radar.
GPS er et amerikansk
navigationssystem, hvor man krydspejler fra flere satellitter. Der er 28 aktive satelitter
der cirkler rundt om jorden med en omløbstid på 11 timer og 58 minutter. Der vil altid
være mindst fire satellitter synlige fra positionen, hvorfor man kan opnå en
nøjagtighed på ca. 100 m. Militæret udsender yderligere kodede signaler, som kan bringe
nøjagtigheden på en positionsbestemmelse til at være inden for 20 m. Den civile kode
udsendes på 1575.42 MHz, mens den militære udsendes på 1227.6 MHz. De to frekvenser
kommer frem ved at gange en grundfrekvens på 10,23 MHz med h.h.v. 120 og 154. Desuden er
det meningen der skal sendes nye satelitter op (kaldet BLOCK IIR-M) der skal afløse de
gamle. Disse kommer til at sende på 1.176,45 MHz og man kan allerede nu fra tid til anden
opfange bærebølgen fra tests.
Der er tillige udviklet det såkaldte DGPS (Differential GPS), hvor der udsendes
korrektionssignaler til det civile GPS, hvorved nøjagtigheden ved positionsbestemmelse
kan bringes ned under 10 m. I danske farvande kan disse signaler modtages fra Hammerodde
(289.5 kHz), Skagen (296.0 kHz), Blåvandshuk (290.0 kHz) samt det svenske Kullen (293.0
kHz). Fra Tórshavn udsendes DGPS på 287.5 kHz. Det russiske GLONASS arbejder efter
samme princip. Her udsendes High Precision signalet på omkring 1250 MHz (1240 + n*0,5625
MHz) og Standard Precision signalet på 1602 MHz + (n * 0.5625 MHz), hvor n er
satellittens nummer.
LORAN-C med en rækkevidde på 1500 km sender på 100 kHz. Læs mere her.
Hvis et skib forulykker, vil signaler (herunder dets MMSI-nr, der identificerer det nødstedte fartøj) fra dets nødpejlesender, den såkaldte EPIRB, blive udsendt på 406.025 MHz. Endvidere udsendes en sweep-tone på 121.500 MHz, som i øvrigt også anvendes, hvis et fly er styrtet ned. Nødpejling foregår fra satellit-overvågningssystemet, COSPAS-SARSAT. Nødsenderen kombineres for skibe med en radar-transponder (SART), hvis signaler optræder på radarskærmen hos skibene, der kommer til hjælp, og dermed gør det nemmere at lokalisere det nødstedte fartøj. Denne sender i området 9200-9500 MHz. Læs mere på www.cospas-sarsat.org og www.epirb.org.
INMARSAT sender på 1644.3-1644.5 og 1645.5-1646.6 MHz. Se også her.
VDF er radiopejling i VHF-området, hvor piloten lægger en tom bærebølge på en aftalt frekvens, hvorefter luftfartøjets position pejles fra jorden. Følgende pladser er udstyret med VDF: Odense, Roskilde, Rønne, Sindal og Skive. Endvidere er Aalborg og Karup udstyret med UDF til pejling i det militære UHF-område.
NAVTEX (Navigationsvarsler): 518 kHz
Navtex anvendes af skibe og giver information om navigationsefterretninger, vejrmeldinger m.m. Se mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Navtex
Radar inddeles i følgende bånd:
U-båndet: 40-60 GHz
Q-båndet: 33 - 50 GHz
Ka-båndet: 25,6 - 40 GHz
K-båndet: 18 - 26,5 GHz
Ku-båndet: 12,5 - 18 GHz
X-båndet: 8 - 12,5 GHz
C-båndet: 4 - 8 GHz
S-båndet: 2 - 4 GHz
L-båndet: 1 - 2 GHz
P-båndet - 0,3 - 1 GHZ
Der findes andre inddelinger, men dette er den mest udbredte.
Inden for radar er der to principper: Primær og sekundær radar. Førstnævnte arbejder
efter det kendte princip, hvor radiobølger i mikrobølgeområdet reflekteres fra faste
genstande, mens fartøjet (typisk fly) ved sekundær radar opfanger jordstationens
spørgeimpulser og returnerer svarimpulser til denne. Til sekundær radar hører SSR og
DME (se disse).
LRR (Long Range Radar) anvender frekvenser omkring 600 MHz og dækker et større område
(op til 250 km fra radarinstallationen). SRE (Surveillance Radar Element) alias TAR
(Terminal Area Surveillance Radar), der sender på omkring 3000 MHz og har noget mindre
rækkevidde (op til 100 km), overvåger luftfartøjerne inden for lufthavnens
terminalområder og anvendes af Approach, Arrival og Departure.
Endvidere anvendes inden for luftfarten GCA (Ground Controlled Approach), som består af
en SRE-del og en PAR-del (Precision Approach Radar). PAR-delens rækkevidde er op til 25
km og anvendes, som navnet antyder, til præcisionsanflyvning. PAR-delen anvender mellem
9000 og 10000 MHz. ASDE (Airport Surface Detecting Equipment) overvåger flyene på
lufthavnens parkeringsområde og anvender frekvenser i området 20.0-37.5 GHz.
Flyene er udstyret med vejrradaranlæg (9345-9405 MHz), som så at sige kortlægger
skyformationerne og Doppler-radar (ca. 8800 MHz), der bestemmer drift (forårsaget af
vinden) samt flyvehastighed. Endvidere anvendes Radio Altimeter (4200-4400 MHz), der
angiver højden over terrænet.
Inden for skibsfarten anvendes naturligvis også radar, og her findes de såkaldte
radarsvarefyr (Racon), som besvarer et radarsignal i 3 cm-området med et retningsbestemt
signal (9300-9500 MHz). Dette vil kunne ses på skibets radarskærm som et 1.5 cm langt
ekko, som eventuelt kan være kodet med et morsesignal for identifikation.
1260-1340 : Long Range Radar (Roskilde) 2750 / 2850 : SRE (Billund) 2720 / 2855 : SRE ASR-8K (Ålborg) 5625 MHz : Vejrradar (Bornholm) 6525 MHz : Ground, Miniranger 9375 MHz : Skibsradar, ASDE (København)
2920 - 3100 MHz 5470 - 5650 MHz 9320 - 9800 MHz
9410 MHz : Det meste af Europa (bl.a. Tyskland) 9910 MHz : Frankrig 10525 MHz : Skandinavien, England, USA og Canada (lang afstand, motorvej) 24150 MHz : Skandinavien, England, USA og Canada (kort afstand, by) 33.4-36 GHz : Photo Radar
Mange af informationerne i dette afsnit er formentlig noget forældede.
Langt de fleste af nedenstående satellitter er ikke geostationære og kan derfor kun
modtages, når de passerer Danmark. Meteosat er geostationær og findes i retningen 0
grader (hvilket er næsten stik syd set fra Danmark).
137.075 Meteosat ESA 137.125 METEOR (vejrsatellit) 137.150 METEOR (vejrsatellit) 137.300 METEOR (vejrsatellit) 137.350 NOAA K, L og M 137.400 SICH 1, OKEAN 1-7, COSMOS 1602 137.500 NOAA 10, 12, K, L og M 137.620 NOAA 9, 11, 14, K, L og M 137.680 ORBCOMM FM2 137.710 ORBCOMM FM1 137.770 NOAA K, L og M 137.850 METEOR 3-5, METEOR 2-21 149.910 COSMOS 2184 149.940 COSMOS 2218, COSMOS 2279 149.970 COSMOS 2173, COSMOS 2239, COSMOS 2327 150.000 NADEZHDA, COSMOS 2230, NADEZHDA 4, TSIKADA, COSMOS 2315 150.030 COSMOS 2142, COSMOS 2233, COSMOS 2334 399.760 COSMOS 2184 399.840 COSMOS 2218, COSMOS 2239, COSMOS 2279 400.000 NADEZHDA, COSMOS 2230, NADEZHDA 4, TSIKADA, COSMOS 2315 400.080 COSMOS 2233 400.450 EXOS-D (Akebono) 400.550 FREJA, ASTRID 1691.000 METEOSAT (kanal 1) 1694.500 METEOSAT (kanal 2) 1697.996 NOAA10 1698.020 NOAA12 1707.010 NOAA11 1707.030 NOAA14
Link til hjemmeside om vejrbilledemodtagelse
fra satellit
1534.350 Skib til kyst 1535.000 Analoge overførsler 1535.325 Kyst til skib 1537.000 Radiostationen AFRTS (smalbånds-FM)
259.700 Space Shuttle (Sekundær frekvens) 282.800 NASA SAR operationer 296.800 Space Shuttle (Primær frekvens) 1265.000 International Space Station (Station S-Band) 2039.645 Ørsted-satellitten (uplink) 2048.850 ERS (Earth Resource) 2208.163 Astrid-2 (downlink) 2211.000 TDRS (Shuttle Relay) 2215.000 Ørsted-satellitten (downlink) 2217.500 Space Shuttle (sekundær frekvens - digital) 2225.000 ERS (Earth Resource) 2232.500 TDRS (Shuttle Relay) 2250.000 Space Shuttle (tv audio - wide-FM) 2255.500 Hubble-teleskopet 2287.000 International Space Station (Interim Control Module) 2287.500 Space Shuttle (primær frekvens - digital) 15003.00 International Space Station (Station Ku-Band)
NASA's officielle hjemmeside
vedr. Space Shuttle
Keppler elementer etc.
Beliggenhed Frekvens (kHz) Ident Akraberg 381 AB Myggenæs 337 MY Vágar (LOC RWY 31) 348 VG
Beliggenhed Type Frekvens (MHz) Ident Markers Vágar LLZ RWY 13 109.100 SF MM og OM LLZ RWY 31 110.300 MF MM
Endvidere udsendes DGPS fra Torshavn på 287.0 kHz.
Beliggenhed Frekvens (kHz) Ident Aasiaat 215 EM Ikerasassuaq 372 OZN Ilulissat 367 JV Kangerlussuaq 382 SF Kulusuk (Kap Danmark) 377 DA Kook Islands (Kook Øerne) 298 KU Maniitsoq 391 MA Nanortalik 270 NN Narsaq 404 NS Narsarsuaq 359 NA Nerlerit Inaat (Constable Point) 386 CP Nutak (Nuuk) 273 NK Nuuk (Godthåb) 314 GH Paamiut 331 FH Qaanaaq 336 Qaarsut (Uummannaq) 285 UU Qaqortoq 265 JH Qasigiannguit 265 CH Qeqertarsuaq 306 GN Qeqertat (Nuuk) 258 QT Simiutaq 279 SI Sisimiut 328 HB Sisimiut 341 SM Upernavik 399 UP Uummannaq 354 UM
Beliggenhed Type Ident Frekvens (MHz) Aasiaat DME AS 111.100 Ilulissat DME JA 111.950 Kangerlussuaq LLZ/DME RWY 10 109.550 Maniitsoq DME MS 112.900 Narsarsuaq DME NQ 111.850 Nuuk LLZ/DME RWY 24 GN 110.300 Qaanaaq DME QN 108.350 Qaarsut (Uummannaq) DME QA 110.150 Sisimiut DME SS 110.500 Thule Air Base LLZ RWY 15 ITL 109.500 GP RWY 15 332.600 VORTAC THT 111.000 Middle Marker 75 Upernavik DME UK 108.550
Dette anvendes bl.a. til identifikation af radiofyr og af radioamatører.
a .- u ..- . .-.-.- , --..--
b -... v ...- : ---... ; -.-.-
c -.-. w .-- - -....- = -...-
d -.. x -..- ? ..--.. ! --..--
e . y -.-- ' .----. " .-..-.
f ..-. z --.. ( -.--. ) -.--.-
g --. æ .-.- / -..-. _ ..--.-
h .... ø ---.
i .. å .--.- ä .-.- é ..-..
j .--- ö ---. á .--.-
k -.- 1 .---- ü ..-- ñ --.--
l .-.. 2 ..--- @ .--.-. ch ----
m -- 3 ...--
n -. 4 ....- Indledningstegn -.-.-
o --- 5 ..... Vent .-...
p .--. 6 -.... Sluttegn .-.-.
q --.- 7 --... Afslutningstegn ...-.-
r .-. 8 ---.. Forstået/OK ...-.
s ... 9 ----. Rettelse ........
t - 0 ----- Lukker ned -.-..-..
Se også mere om morsekode.
Denne side er en del af Dansk Scanner Information på http://www.dkscan.dk